Det er en tidlig morgen i juli. Jeg har sovet godt i mit lille telt i den lune sommernat i den hyggelige dykkercamp i Montenegro, som jeg var ankommet til i lejebil fra Dubrovnik aftenen før.
En muskuløs fyr med glatbarberet isse og et utroligt varmt smil skænker kaffe op til mig ved et lille campingbord. Milan, som den flinke serbiske dykker hedder, er tidligere elitesoldat fra faldskærmstropperne i den Jugoslaviske hær.
Det er ham, der har inviteret mig ned til sin dykkercamp ved Žanjic bugten på den lille halvø Luštica lidt sydøst for Herceg Novi. Den ligger lige ved indgangen til en af de smukkeste bugter i verden, nemlig Kotorbugten.
Men mens vi sidder ved campingbordet og hygger ved morgenmaden sammen med et par af Milans dykkervenner, stiger kviksølvssøjlen stille og roligt. Heldigvis er der er gode muligheder for afkøling, for havvandet er kun 16 grader på dybden.
Dykkerlejren ligger lige ned til stranden, hvor der også er en lille hyggelig havn. Og her har Milan et par små gummibåde liggende. Vores første dykkersted ligger 2-3 minutters sejlads uden for havnen. Det er vraget af Patruljebåden PBR 512, der blev bygget til den jugoslaviske flåde i 1952 på Tittos værft i Kraljevica i det nuværende Kroatien. Dens opgave var hovedsageligt at bekæmpe ubåde. I 80’erne blev de gamle patruljebåde afmonteret for våben og brugt som mål ved skydeøvelser. På en af disse skydeøvelser blev PBR 512 ramt af et skibs missil uden sprænghoved, og det lavede et hul i skroget. Man forsøgte at slæbe båden i havn, så den kunne bruges til endnu en skydeøvelse, men pumperne kunne ikke følge med, og man blev nødt til at løsne slæbetrossen og lade skibet synke. Nu ligger vraget på sandbunden på 25 meters dybde, og det er det mest besøgte dykkersted i hele Montenegro. Vraget er i meget fin stand, og der er også meget liv på vraget, men det undrede mig lidt, at der ikke var nogen store fisk. Milan fortæller mig, at det skyldes dynamit fiskeri.
Midt på dagen er der siesta i dykkerlejren, og hen på eftermiddagen sejler vi ud igen. Der er mange mindre huler langs kysten, som man kan udforske. Lidt nede af kysten ligger der endda en slags ”Blue hole”. Lige under overfladen er der på stenrevet en åbning, man kan dykke ned i, og efter en tur gennem nogle mørke gange kommer man 15 minutter senere ud igen på godt 30 meters dybde. Inde i hulen er der ikke mange fisk, men jeg ser flotte krabber, rejer og andre krebsdyr. Virkelig en sjov oplevelse.
Om aftenen bliver vi inviteret over til en af Milans venner, der disker op med en...
Læs hele artiklen i NetMag #41...