DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Hajdyk på Fiji

Tyrehajen ses jævnligt på hajdyk i Fiji.
Foto: Willyam Bradberry
Selvom guiderne er trænet i hajfodring skal de passe godt på ikke at få hånden for langt frem.
Vi kan kigge direkte ind i gabet på hajerne når de svømmer væk med maddingen.
Vi har været med Marlies på Fiji, hvor hun tager os med rundt på øen og fortæller om dykningen og giver gode råd om, hvordan du får mest muligt ud af dykkerferien på Fiji.
Tekst: Marlies Wolters
Dette er nok det bedste og mest imponerende blødkoralsdyk, jeg nogensinde har oplevet. Det er som en regnbue af farvefyldte koraller, svampe og anemoner med tusindevis af KOTALFANEbars (Anthias) dansende over dem. Jeg kan næsten ikke stoppe med at fotograferer udsigten af det fascinerende landskab, som bare er imponerende smukt.

BLØDKORALLERNES HOVEDSTAD
Fiji er kendt som verdens hovedstad for blødkoraller. Med sin placering i det sydlige Stillehav omgivet af tropiske vande og en fascinerende polynesisk kultur, er Fiji ganske enkelt et tropisk paradis. At dykke på Fiji har længe været på min bucket list. Efter at have arbejdet som divemaster på Hawaii og udforsket dykningen i Fransk Polynesien, kunne jeg næsten ikke vente på at opleve at dykke i andre områder af Oceanien.
Liveaboard-priserne i området ligger uden for mit budget og vi har valgt at tage på roadtrip øen rundt, hvorfor dykningen bliver tilpasset dette.

 

WINSTON
Vi er blevet advaret om, at Cyklonen Winston (februar 2016) ødelagde store dele af landet. På land kan man stadigvæk se huse uden tage og folk, der fortsat bor i telte. Unicef-telte bruges til undervisningslokaler, da mange skoler også er ødelagt.
De berømte dykkersteder E6 og Mount Mutiny (Rainbow Wall) er voldsomt skadede med stenkoraller, der er knækkede. Viftekoraller og andre blødkoraller er forsvundet. Vi undrer os over, hvor hårdt andre dykkersteder i området er ramt og selvfølgelig om det er pengene værd at tage på dykkerferie på Fiji.

 

Mellow Yellow
Det har regnet i ugevis, men nu begynder den blå himmel at vise sig og håber vi på, at det er tegn på, at det er muligt at gennemføre en bådtur til Vatu-I-Ra, som er området med alle de gode dykkersteder – hjertet af korallernes hovedstad. Der skal være minimum fire dykkere for at dykkercenteret gennemføre deres planlagte tur og heldigvis dukker der to andre dykkere op, så vi netop er deltagere nok til at opfylde mimimumskravet.
Mellow Yellow er et berømt dykkersted og i samme øjeblik jeg kommer under vandet bliver jeg nærmest blæst omkuld af fascinationen af alle de mange farver og fisk.
Dette er nok det bedste og mest imponerende blødkoralsdyk, jeg nogensinde har oplevet. Som en regnbue af farvefyldte koraller, svampe og anemoner med tusindevis af juvelfanebars (Anthias) dansende over dem. Jeg kan næsten ikke stoppe med at fotografere udsigten ud over det fascinerende landskab, som bare er imponerende smukt.

Easter Kangaroo
Det er vores anden bådtur og dykningen skal foregå ved dykkerstedet Easter Kangaroo. Her er et par smukke klippebuer og huler med en masse blødkoraller, man kan svømme igennem. Vi ser bl.a. en blå dragenøgensnegl (Pteraeolidia ianthina), dragefisk og kæmpemuslinger.
Sigtbarheden er omkring 30 meter og vandtemperaturen ligger på ca. 25 grader, på trods af, at det faktisk er vinter her på Fiji. Jeg har min 1 mm våddragt og en langærmet Lavacore trøje på og fryser under dykket.
Da vi hopper i vandet anden gang, forsvinder solen og dermed også en del af de smukke farver, men heldigvis har vi fortsat ingen regn.

Dykkercenteret
Vi dykker med dykkercenteret Dive Wananavu Fiji, som ligger ved det nordøstlige hjørne af Volivoli Peninsula. Alt efter køretøjet, tager det omkring 20 minutter ad en bumpet og stenet grusvej at nå til dykkercenteret fra asfaltvejen. En dags dykning varer fra klokken otte om morgenen til klokken to om eftermiddagen, hvor vi spiser frokost. Man bruger næsten en time på transport fra dykkercenteret til selve dykkerstedet. Jeg anbefaler at sørge for toiletbesøg inden afgang, da der ikke er toilet ombord på båden.
Personalet er flinke og yderst hjælpsomme. Der var tre guider til fire dykkere. Der er ingen tidsbegrænsning på dykkene, ud over at vi selvfølgelig skal holde os inden for sikkerhedsgrænserne. Da de to andre dykkere var mindre erfarne og hurtigere fik tømt deres flasker, kunne vi blive længere under vandet hvis vi ville, men da jeg frøs ret meget, var jeg glad for at komme op samtidig med de andre.
Imellem dykkene blev vi tilbudt frisk frugt, kager og drikkevarer samt et badehåndklæde. Udlejningsudstyret er rimeligt, men som flere andre steder på Fiji er jeg ikke tilfreds med finnerne, som var med lukket hæl og et alt for ufleksibelt blad, hvilket gjorde det svært og anstrengende at skabe fremdrift. I kraftig strøm vil det være hårdt arbejde med de her finner. Det er både svært og dyrt, at skaffe dykkerudstyr på Fiji, så jeg forstår godt, at selv et DIN-adapter er på udlejningslisten og hvis du mister en blyklods må du betale for det.

HAJOPLEVELSE PÅ NÆRT HOLD
I området Bega Lagoon, der ligger mellem Pacific Harbour og Bega Island kan du for under 400 Fiji dollars komme på dagstur med to hajdyk.
Har du nogensinde set en haj på et dyk? Har du nogensinde været på et rigtigt hajdyk? På Fiji tilbyder de garanti på hajoplevelsen. Den ultimative hajoplevelse ved Bega Lagoon er berømt for, at du på et enkelt dyk møder utallige hajer.
Hvor mange hajarter kender du? Du kan helt sikkert krydse et par stykker af på listen her. Lad adrenalinen pumpe og dyk med utallige hajer uden bur på Fiji. Oplev tyrehajer, tigerhajer, sølvtippede hajer og mange andre arter på bare et enkelt dyk. Det absolutte højdepunkt er at møde tigerhajen ansigt til ansigt!

Hajfodring
Hajer og tusindvis af fisk kredser omkring lige så snart du er i vandet, sandsynligvis allerede når de hører båden er på vej – det er fodringstid.
Offentlige skraldespande, fyldt med døde fisk placeres og fastgøres under vandet imens dykkerne gør sig klar til at hoppe i.
Da der kan forekomme høje bølger og overfladestrøm, opsætter de en form for infrastruktur af fortøjningsreb samt op- og –nedstigningsliner så alle kan stige ned uden at flyde væk fra området.
Der er bygget en mur på omkring 20 meters dybde, så alle kan se ”forestillingen” i sikkerhed bag muren uden at beskadige revet. Side om side knæler alle dykkerne, omkring 20 stykker, mens dykkerguiden holder øje med at kameraer og hænder ikke stikker for langt frem.
Skraldespandene har huller i toppen, så hajerne nemt kan dufte maden. Dykkerguiderne, der står for fodringen har specielfremstillet ringbrynjerustning på armene og de bærer handsker så de kan håndfodre hajerne. Stykke for stykke bliver maddingen taget ud af spanden og serveret for hajerne. Hajerne kredser...

Læs hele artiklen i NetMag #11...





SOME images:
Tyrehajen ses jævnligt på hajdyk i Fiji. Foto: Willyam Bradberry
Selvom guiderne er trænet i hajfodring skal de passe godt på ikke at få hånden for langt frem.
Vi kan kigge direkte ind i gabet på hajerne når de svømmer væk med maddingen.
Vi har været med Marlies på Fiji, hvor hun tager os med rundt på øen og fortæller om dykningen og giver gode råd om, hvordan du får mest muligt ud af dykkerferien på Fiji.