Hvad gør, at et vrag er særlig godt at dykke på? Efter min mening er der 10 faktorer, som hver især kan bidrage til at løfte et vrag op fra det mere ordinære til det sublime. De er alle med til at give vraget X-factor.
1. Intakt
Vraget må gerne have lidt synlige spor efter forliset, men det skal helst være nogenlunde intakt. Nogle vrag er efterfølgende nedsprængt for ikke at være i vejen for skibstrafik eller fiskeredskaber, og det er selvsagt ikke så spændende. Andre vrag har ligget så længe på havbunden, at det kan være svært at forestille sig, hvordan vraget oprindeligt har set ud.
2. Penetration
Det er naturligvis en smagssag, om man vil penetrere eller ej, men vrag, der kan udforskes indvendigt vil altid appellere ekstra meget til de mere eventyrlystne og erfarne vragdykkere. Dertil kommer, at penetration findes i mange sværhedsgrader, lige fra vrag, der er sunket med vilje og hvor stort set alle faremomenter er fjernet inden sænkningen, til særdeles udfordrende og vanskelige penetrationer, hvor det er nødvendigt at anvende teknikker fra huledykning som fx penetrationsliner og sidemount-konfigurationer.
3. Opretstående
Et nogenlunde opretstående vrag er altid at foretrække. Det er lettere at forestille sig livet om bord og visualisere, hvordan fartøjet har fungeret, inden det gik ned, når man ikke skal kompensere for unaturlige vinkler eller vende det hele på hovedet. Omvendte vrag kan være kedelige og svære at udforske, selv om skruer og ror, der vender opad kan være ret fotogene. Mange krigsfartøjer ender med kølen i vejret, når de går til bunds, fordi overbygningen er armeret og derfor tipper skibet rundt. Et rigtigt Racham Den Røde-vrag skal stå på kølen.
4. ...
Læs hele artiklen i NetMag #35...