På det seneste har stress været en del af hverdagen med en række forskellige oplevelser – og ikke alle sammen negative. Første gang jeg følte stressen snige sig lidt ind, var da jeg fik at vide at jeg skulle være chef for en tur til Dahab. Jeg sagde til min chef: ”Det er min første tur til Dahab” og han svarede ”Så lærer du det – og du får en erfaren med”, og så var det af sted. Vi ankom uden problemer og gjorde os klar til at dykke omkring Blue Hole (ikke ned på de knap 60 meter). Vi gik i vandet ved en lille skakt og jeg skulle slutte vores gruppe på 9 dykkere af med mine 2 danske dykkere. Helt ok med mig for så kunne jeg også lære stedet at kende. El ankommet på 30 meter ser jeg den anden guide har taget sin BCD af og undersøger sit første trin. Med god grund for han havde en sprængt lavtryksslange. Så før han steg op fik han lige signaleret, at jeg var guide for hele gruppen.
Det gav lidt stress. Og også for Gitte som jeg havde dykket med hele ugen. Først på et Advanced kursus og så Fun Dive. Hun tømte sin flaske på 25 minutter og måtte så på min octopus. Her havde jeg en gruppe på 9 dykkere, hvor de 8 gerne ville blive en time, og jeg var ved at være lav på luft efter 35 minutter. Heldigvis kom den anden guide, der havde fået skiftet udstyr og kunne overtage.
En anden stressfaktor har været vores kat. Først fik den en killing (heldigvis kun en), men f...... om hun så ikke kommer i løbetid igen, lige bagefter. Så vi har haft en flok temmelig liderlige hankatte siddende udenfor og miauve, men hun har miauvet indenfor. Det er ikke godt for ens nattesøvn, så i skrivende stund overnatter hun hos dyrlægen der har neutraliseret hende.
En tredje mindre stressfaktor, var det advanced kursus jeg kørte for Gitte. Hun skal have fem forskellige dyk, og de to skal være navigation og dybdedyk. Så langt så godt. De tre andre er valgfri, og det blev multilevel/computer, peak performance og så fiske genkendele. Der var jeg presset. Hun var heldigvis flink og forstående, og sammen fik vi også sat navne på en del fisk.
Og før Gitte rejste hjem havde jeg også fået formidlet kontakt til en af de klubber jeg er medlem af derhjemme, for Gitte vil gerne dykke i Danmark og være del af et klubliv. Rart at kunne bidrage med det også.
En fjerde stressfaktor er det at vores internet køre som en sæk kartofler, men de lover at det ”snart” bliver bedre, men jeg har på fornemmelsen at definitionen af ”snart” i Egypten virkelig er elastik i metermål
Der har også været andre danskere og et par kom vi rigtig godt ud af det med, og jeg tror der er ganske stor sandsynlighed for at i skal ses, når vi igen rammer Danmark om 10 måneder. Helt klart en stor fordel ved at arbejde som instruktør, at man møder andre mennesker.
Og, det at møde andre mennesker kom jeg så også til, da jeg skulle undervise på et andet dykkercenter vi samarbejder med. De havde brug for en til at afvikle et refresher kursus for to personer. Det giver også lidt stress, at skulle arbejde på et nyt center med andre rutiner og procedure, og igen et kursus jeg ikke har afviklet før. Det dog rigtig godt, og vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor jeg også fik set en anden del af det lokale rev i Naama Bay. Og det har vel ikke været en hel dårlig dag, når man på andet dyk, er 3 bluespottede stinrays, flere frit svømmende dragefisk midt i en stor stime glasfisk, en napoleonsfisk og så en krokedillefisk.
Mild stress behøver ikke at være dårligt, men kan være med til at skærpe sanserne og give de gode oplevelser både under og over vand.