
Vrag på rad og række | Vraget af Parat i Krakhellesundet, hvor skibet sank ved siden af Ferndale efter et allieret luftangreb i december 1944.
Vragdykning i Gulen
– En uge blandt vrag i de norske fjorde
► Det her er første gang nogensinde, jeg skriver en artikel uden selv at have taget et eneste undervandsbillede. Kamerahuset klarede sig ganske vist bedre end forventet, men det blev ikke til nogen egen fotografering i løbet af ugen i Gulen. Heldigvis har jeg fået lov til at bruge billeder taget af ingen ringere end Alex Dawson, som også var med på eventyret i Norge.
Bare et døgn tidligere var alt gået som smurt, med en direkte flyvning fra Stockholm til Bergen. Her ventede lejebil, vinterveje og færgen mellem Leirvåg og Sløvåg over Fensfjorden, inden jeg sidst på eftermiddagen nåede frem til Gulen. Aftenen gik med at bære udstyr ind, begynde at rigge til næste dags dyk og lære gruppen at kende. Svenskerne Alex og Jesper kendte jeg i forvejen, men på stedet mødte jeg også en flok hyggelige nordmænd, som ovenikøbet bød mig på middag, fordi jeg selv havde overset, at mange norske dagligvarebutikker holder lukket om søndagen. I løbet af ugen, der fulgte, ventede dybe vrag, kolde dekostop og nogle af Norges mest klassiske dykkermål – men også vejr, som hurtigt kunne ændre planerne.
Lækage på Oldenburg
Ørjan, som ejer dykkercentret, fortalte, at vejret havde været perfekt ugen før. Men vi havde ikke samme held, for den første dag blæste det for meget til båddyk, så i stedet blev det landdyk i Vadheim. Vi tog bilerne, færgen over Sognefjorden og fortsatte mod Oldenburg. En del tid gik med forberedelser inden dykket; med CCR-udstyr, bail-out-flasker, scootere, lysopsætning og alt andet, der hører med, var der meget, der skulle være på plads, før vi overhovedet kom i vandet.
Oldenburg var heller ikke noget almindeligt vrag. Hun blev bygget i Tyskland i 1914 og fik et bemærkelsesværdigt dobbeltliv. Under Første Verdenskrig gjorde hun tjeneste som den tyske hjælpekrydser Möwe, et af Tysklands mest succesfulde handelsforstyrrende fartøjer. Efter krigen vendte hun tilbage til civil drift, men under Anden Verdenskrig blev hun igen taget i tysk tjeneste, nu som transportskib langs den norske kyst. Den 7. april 1945 blev hun opdaget ud for Vadheim og angrebet af britiske Beaufighters med raketter og bomber. I dag ligger vraget på styrbord side, fra cirka 25 til 76 meters dybde, blot omkring 50 meter fra land.
Selve dykkestedet var let tilgængeligt, med en trappe ned i vandet og en line, der førte cirka 50 meter ud til stævnen. Vi rammer Oldenburgs stævn på omkring 27 meter, og allerede der gør vraget indtryk. Men for mit vedkommende fik dykket en anden karakter end forventet. Så snart jeg tog kameraet frem, så jeg, hvordan vand langsomt sivede ind i huset. Det var held i uheld, at det skete med det samme, da vi kom ned, og jeg kunne afbryde med det samme, da jeg ikke havde nået at optage noget kvælstof og kunne svømme direkte tilbage. Domen vendte jeg nedad i håb om i det mindste at kunne redde mit relativt nye Sony A1.
Da jeg brød overfladen, var vandet steget så meget, at objektivet lå halvt under...
Resa Gulen ligger på västkusten norr om Bergen, vid inloppet till Sognefjorden. För den som kommer från Bergen är hyrbil det naturliga valet, med färjan Leirvåg–Sløvåg över Fensfjorden som en självklar del...



















