DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

7. mar 2019

Dansk dykkercenter Årets Turismevirksomhed

Ocean Adventures Dykkercenter har vundet titlen som Årets Turismevirksomhed 2018. Foto: Frank Cilius
Torsdag den 28/2 vandt Ocean Adventures Dykkercenter titlen som Årets Turismevirksomhed 2018. Prisen blev uddelt af Foreningen Business Kolding ved deres store Award show, hvor over 100 virksomheder fra Kolding kommune deltog.

”VI GJORDE DET”, siger Martin Pedersen fra Ocean Adventures stolt!

Prisen som Årets Turismevirksomhed 2018 kunne tildeles en virksomhed eller institution i Kolding Kommune, som skulle have bidraget til at gøre kommunen til et spændende sted at besøge i 2018. Have brandet Kolding som turistdestination nationalt og/eller internationalt, samt have igangsat tiltag, som kunne inspirere andre turisterhverv til udvikling.

Under disse kriterier var feltet benhårdt sat. De nomineret var Kolding City forening, udstillingen magtens smykker fra Koldinghus og Ocean Adventures Dykkercenter. Uden tvivl var Ocean Adventures de små i rækken af nominerede.

Ocean Adventures er en familieejet virksomhed. Ejerne Christina og Martin driver deres virksomhed med hjerte og passion – samt er familien et vigtigt omdrejningspunkt i en travl hverdag. Virksomhedens dna er formidling og story-telling fra det unikke bælt miljø, og nåh ja så er det vist også noget med noget dykning.

”Ocean Adventures har modtaget flere priser, de har adopteret en kyststrækning, og så uddanner de over 500 dykkere om året. Det prisbelønnede dykkercenter har i den grad sat Kolding og Lillebælt på landkortet inden for dykkerverdenen. De lærer alle deres kursister at tale Lillebælt’sk.” Business Kolding.

Ocean Adventures er i dag et prisbelønnet 5-stjernet PADI-Dykkercenter, hvilket betyder, at de kan tilbyde internationale anerkendte dykkercertifikater. De er Danmarks 2. største PADI uddannelsescenter og har uddannet dykkere siden 2007 – fra amatørdykkere til instruktører.

Og uddannelse er da også deres kerneforretning, men de sælger også dykkerudstyr, både fra butikken i Kolding og på nettet. Derudover afholder de forskellige events som prøvedyk i svømmehallen, snorkelture, undervandsjagt og teambuilding under overfladen. De underviser gerne grundskoleelever og har lavet valgfag til udskolingen i Kolding Kommune i samarbejde med Ungdomsskolen.

“De uddanner miljøbevidste dykkere, men har stor fokus på at oplyse, formidle og fungere som ambassadører for verdenshavene.”

Lige netop formidling er det vigtigste for Ocean Adventures. De ca. 30 freelance instruktører ser sig mere som formidlere, der kan fortælle de fantastiske historier fra under vandet, end de ser sig selv som undervisere - og dykkere fra hele landet ringer da også til dem for at få gode råd til dykkerturen. Passion er en del af hverdagen, og underviserne brænder for det de laver.
Ocean Adventures promoverer Lillebælt området som Danmarks dykkercentrum, i tæt samarbejde med Naturpark Lillebælt og turistorganisationerne. De har blandt andet skrevet deres eget dykkerkursus om livet i Lillebælt.

Og så var der da lige det med adoptionen af en kyststrækning. De har adopteret en kyststrækning ved Løverodde, som de skal passe på, rydde op og holde rent – og så skal de overvåge og lave dataindsamling på livet i Lillebælt – til glæde for os alle.

”En vandvittig oplevelse! Det er så stort det her”

Sådan lød ordnerne fra Martin Pedersen som er direktør i virksomheden. Vi havde aldrig troet, at vi kunne hive den hjem, med sådan et stærke felt. Det er bare helt vildt stort, og hold op hvor har vi mærket den kæmpe opbakning og opmærksomhed omkring denne pris. Martin fortæller også omkring, at både Christina og ham måtte lade deres telefoner op flere gange om fredagen på grund af den øget trafik, og det er altså ikke fordi vores telefoner har dårligt batteri smiler Martin.

Med vindertitlen som Årets Turismevirksomhed 2018 fik Ocean Adventures begrundelser som, har sat Kolding og Lillebælt på landkortet indenfor dykkerverdenen, er Danmarks 2. største PADI-uddannelsescenter og har uddannet dykkere siden 2007, samt har modtaget PADI`s Green Star Award for at drive en grøn virksomhed.

Det har kæmpe betydning for en virksomhed, som vores, at modtage denne pris. Det må siges at være et kæmpe skulderklap for vores arbejde, men også et skub til at tage afsæt i endnu flere tiltag som promovere vores unikke by, område og landskab. Der er ingen tvivl om, at vi vil give den endnu mere gas og invitere endnu flere til at snakke sproget vi kalder Lillebælt’sk, fortæller en stolt smilende Martin Pedersen.
     

Den 28/2-2019 blev Ocean Adventures kåret som Årets Turismevirksomhed 2018 ved et storslået AWARD show i Kolding.
Den 28/2-2019 blev Ocean Adventures kåret som Årets Turismevirksomhed 2018 ved et storslået AWARD show i Kolding.
Ocean Adventures Dykkercenter har vundet titlen som Årets Turismevirksomhed 2018. Foto: Frank Cilius
Ocean Adventures Dykkercenter har vundet titlen som Årets Turismevirksomhed 2018. Foto: Frank Cilius
Ocean Adventures Dykkercenter har vundet titlen som Årets Turismevirksomhed 2018. Foto: Frank Cilius
Øvrige nyheder
15. nov 2013

Byd på flotte fotos og støt Filippinerne

Du har nu en mulighed for at gøre en forskel og hjælpe befolkningen i de områder i...
14. nov 2013

Nye masker fra Scubapro

Crystal Vu med sin spektakulære panoramaudsigt genopstår nu i nye og tidsvarende...
13. nov 2013

Antallet af giftige gopler stiger

Turistområder rapporterer om stigende problemer med gopler.
12. nov 2013

Global Diving Conference 2013

Hvert andet år arrangerer Global Underwater Explorers en åben konference for hele...
11. nov 2013

PADI EMEA skifter ud i topledelsen

Jean-Claude Monachon har arbejdet for PADI i mere end 22 år, men har nu annonceret, at...
9. nov 2013

Verdens ældste dyr er en østers

En Molboøsters fra Island blev 507 år. Det ældgamle dyr kan være med til at afsløre...
8. nov 2013

Nikon præsenterer Df

København, d. 5. november 2013: Nikon lancerer i denne uge Df, en helt ny type DSLR til...
7. nov 2013

Poseidon SE7EN lanceret på DEMA

Det var ventet, at der var noget nyt og spændende på vej fra den svenske udstyrsproducent...
6. nov 2013

Sub Gear Wake nu i hvid

Hvorfor skal det være så dunkelt? Nu fås Sub Gears letvægtsfinne Wake også i hvid.
4. nov 2013

DEMA Show 2013

I denne uge åbner DEMA dørene i Orlando, Florida og inviterer inden for på verdens...
2. nov 2013

Baltic Tech 2013

I år er der igen Baltic Tech i den Polske havneby Gdynia, der er epicentrum i den polske...
1. nov 2013

Ny delfinart opdaget

Et forskerhold fortæller, at de har fundet en ny art af delfiner ud for Australiens...
31. okt 2013

Scansub får ny hjemmeside

Scansub DK Diver i Roskilde er en af landets ældste og største dykkercentre. De tilbyder...
30. okt 2013

Diversnight 2013

Torsdag d. 7. november er der igen Diversnight på udvalgte dykkesteder over hele verden....
26. okt 2013

Anmeldelse: Dykkerbogen

Der er langt mellem, at der udkommer bøger om dykning på dansk, så derfor var det med...
25. okt 2013

Ny rekord: verdens længste scuba-dyk i varmt vand

Englænderen Sean McGahern tilbragte 49 timer og 56 mininutter under vand i St Georges Bay...
24. okt 2013

Nova Seawing fuldfodsversion

Den prisvindende Seawing Nova fås nu i en fuldfodsversion. Resultatet er en ekstremt...
23. okt 2013

Internet under vandet

Selv om trådløse netværk efterhånden omspænder det meste af jorden, er de endnu ikke at...
22. okt 2013

Nikon D5300 lanceret

  D5300 er optimeret for kreativitet og effektiviseret fleksibilitet. Det er et avanceret...
20. okt 2013

Dyk med isbjørnene i Zoo

Mon ikke alle dykkere, der har besøgt den Arktiske Ring i Københavns Zoologiske Have på...

Sider