Skandinaviens populæreste vrag

Sverige

Sappemeer - En båd kommer lastet med kalksten

Motorfartøjet Sappemeer afgik den 7. november 1969 kl. 14:30 fra Storugns (Gotland) lastet med 649 tons kalksten på vej til Iggesund. Besætningen var på otte mand under kommando af kaptajn Sören Nilsson. Sappemeer var en flittig pendler mellem Gotland og Norrland med kalk i lasten. Også på denne novemberdag, hvor hun skulle finde sin sidste hvileplads i Stockholms skærgård og blive et af Stockholms mest populære dykkesteder.

Sigten var god og vurderedes til mellem 5 og 10 distanceminutter. Kursen var lagt mod Revengegrundets fyr ud for Sandhamn for derfra at fortsætte indenskærs i Stockholms skærgård. Sappemeer tøffede af sted med automatpiloten aktiveret og efter at have håndpejlet diverse fyr, mente besætningen, at man var på ret kurs og gav fuld kraft fremad. Omkring kl. 22:30 stødte skibet hårdt på grund og sad fast. Overstyrmand Bengt-Arne Nilsson tog en matros med frem til bakken hvor tankene blev inspiceret og man konstaterede, at man var sprunget læk, så samtlige lænsepumper blev startet. En redningshelikopter blev tilkaldt. Havet forværrede situationen og efter 20 minutter fik skibet stærk styrbords slagside som kun blev værre.

– Jeg glemmer aldrig, da jeg så helikopteren komme lavt i horisonten og jeg kan den dag i dag huske enhver detalje i forløbet, beretter Bengt-Arne Nilsson

Helikopteren fløj ind til Stockholm, hvor der blev taget hånd om besætningen. Dagen efter konstateredes det, at skibet om natten var gået til bunds ved Rödkobbs Fallena.

Sappemeer, eller kort og godt Sappe, ligger på 24 meters dybde med let slagside til styrbord. Kalkstenene er røget ud over bunden, hvilket gør lokaliteten lys og fin i det grønne Østersøvand. Sigten er ofte omkring 8-10 meter og dykningen på Sappe er meget bekvem og relativt let. Det som til tider besværer dykningen er stærk søgang, som kan skabe dønninger. Søsygetabletter anbefales inden turen.

Forventningerne er i top og når man daler frit ned langs nedstigningslinen får man ret tidligt øje på vraget. Allerede på stor afstand skimtes konturerne af bakken hvor nedstigningslinen er fastgjort, og blikket glider agterud, hvor Sappe breder sig. Der er et grønt lys, som om man svømmer i smeltet champagnebrus. Eftersom Sappe står lavt på 24 meters dybde, når man let flere omgange både langs bunden og oppe langs dækket på bagbordssiden. Overbygningerne er sammenstyrtet, men med lidt fantasi kan man godt se hvor styrehuset har været. Midtskibs finder man de karakteristiske ”støtter” til lastebommene. 

Generelt set har skibet mange interessante detaljer som spil, pullerter, lastrum med mere, og et enkelt dyk er ikke nok til at få udbytte af et supervrag som Sappemeer. 

Director Reppenhagen - Malmskib sænket af gentlemand-ubåd

Skulle skandinaviske vragdykkere af en eller anden grund vælge en skytshelgen, bør englænderen Francis Cromie stå højt på...