M/S Luleå
Vragleksikon #37
Västerviks skærgård
Fartøjet blev bygget på Götaverken i Göteborg 1922 og var et ganske stort lastfartøj i jern. Under Anden Verdenskrig var hun et blandt mange svenske skibe, der deltog i den farefyldte malmtransport mellem Sverige og Tyskland. Den svenske jernmalm var af stor vigtighed for den tyske krigsindustri og transporterne betragtedes derfor som legitimt bytte af Tysklands modstandere på trods af, at skibene tilhørte det neutrale Sverige, og at de sejlede i svensk farvand.
Den 8. juli 1942 lastede Luleå 7.660 tons jernmalm i Luleå havn for at fragte godset til Emden udenfor Hamburg. På grund af ubådstruslen indgik Luleå i en konvoj med 29 svenske, tyske, finske og hollandske fartøjer, der blev eskorteret af de svenske patruljeskibe Snapphanen og Kaparen. Dagene inden var to svenske fartøjer blevet torpederet i området, så stemningen må have været spændt ombord. Kaptajn Ragnar Westin havde som sædvanligt befalingen på skibet, men han havde for en sikkerheds skyld en svensk lods til sin hjælp.
Klokken 15 den 11. juli var man nået frem til Idö i Västerviks skærgård, lige syd for om Västervik. Snapphanen havde netop fuldført en tur rundt om konvojen for at sikre, at alt var i orden, da udkigsmanden rapporterede, at han havde observeret de skrækindjagende striber i overfladen fra en torpedo. Inden nogen kunne nå at reagere, blev Luleå ramt i bagbordssidens forende. Den kraftige eksplosion rev forenden i stykker og vraggods fløj vidt omkring og knuste blandt andet redningsbådene. Eftersom lastrummet på grund af malmens høje vægt var ret tomt, sank Luleå meget hurtigt med forenden først. Besætningen måtte uden tøven kaste sig i vandet og prøve at nå de redningsbåde, der flød op fra vraget.
korkbælte Letmatrosen Wilhelm Kristensson gjorde tjeneste på Luleå da hun sank.
I bogen Vrag i Svenske Vande, fortæller han:
”Jeg lå i min køje og skulle snart på vagt da jeg hørte et hult drøn. Nogen råbte, at vi var blevet torpederet. Jeg lå med tøjet på og havde et korkbælte tæt ved siden af.”
Kristensson sprang op på dækket på det synkende fartøj. ”Jeg løb hen til rælingen på bagbordssiden med korkbæltet over skulderen og hoppede i vandet. Luleå sank utroligt hurtigt så jeg svømmede alt hvad jeg orkede for ikke at blive suget med ned af det synkende vrag.”
Af de 27, der var ombord da torpedoen ramte, blev de 19 reddet, deriblandt lodsen. Otte mand omkom. I søforklaringen beretter man blandt andet: ”Kaptajn Westin forlod broen efter torpedoens eksplosion hvor efter han hoppede overbord på bagbordssiden. Han blev ikke set mere, så han er formodentlig blevet trukket ned af det synkende skib.”
Snapphanen og Jägaren smed i alt 26 dybtvandsbomber i jagten på ubåden og de troede, at de...
