Hvis man dykker, svømmer eller bare stiger ned i et karbad, så er der sikkert mange, som oplever, at de skal på toilettet. Den øgede urinproduktion er på engelsk blevet kaldt the P Phenomenon, men kaldes også ofte immersionsdiurese. Effekten forklares normalt ved, at der ved immersion (nedsænkning), almindeligvis i vand, flyttes blod fra dine ben til brystkassen. Volumendetektorer i hjertet opdager, at blodet fylder mere, og for at normalisere blodvolumenet sendes signaler til din nyre om at skille sig af med en del væske.
Men væskestrømmen fra dine ben er ikke hele forklaringen. Ved et studie, som sammenlignede dobbeltamputerede med ikke-amputerede, fandt man, at denne virkning kun var en del af forklaringen. Det kan du selv mærke ved at stå på hovedet eller ligge på din ryg med fødderne op. Blodet flyttes fra dine ben, uden at det medfører diurese. Så...





