DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Fritz Busse – Vragleksikon #45
1 af 1

Fritz Busse

Vragleksikon #45

Kattegat, nordøst for Anholt

Selvom krig og konflikter normalt er en uønsket tilstand, så må vi sige, at for os dykkere har krigene været frugtbare. Både i forbindelse med udvikling af dykkerteknik og i forbindelse med forskellige nationers ønske om at omdanne så mange som muligt af modpartens skibe til spændende vrag.

I de nordiske farvande er der utallige eksempler på gode dykkersteder, der kun eksisterer på grund af krigshandlinger. Opgaverne var mange for de stridende parter. Man havde behov for krigsskibe til at bekæmpe forsyningslinier, landsætte tropper og forsvare sig overfor fjendens angreb. Der er bygget imponerende slagskibe dækket af tykt panser og bevæbning pegende ud i alle retninger. Fantastiske kolosser, der indgyder respekt og som er fremragende eksempler på den tekniske formåenhed, som mennesket havde på det pågældende tidspunkt.

Men én ting har krigsskibene fælles med alle de andre militære enheder: Krigsmaskinen betjenes af soldater. Disse soldater skal have opfyldt nogle grundlæggende behov for at kunne kæmpe effektivt. Et af disse grundlæggende behov er mad. Og her kommer berettigelsen for månedens vrag ind i billedet.

Fritz Busse blev bygget i 1906 hos Scott & Sons i Bowling, England. Det var et dampskib bygget til fiskeri for grossist F. Busse i Geestemünde.
Skibet var 38 meter langt og knap 7 meter i bredden. Det havde en vægt på 213 brt.

Fritz Busse blev fra 1906 til 1916 anvendt til fiskeri i Nordsøen og Kattegat. Ved begyndelsen af Første Verdenskrig, blev hun inddraget i forsyningen af fisk, der skulle brødføde den tyske hær. Hun blev sammen med andre civile skibe sat til at fiske torsk, der udgjorde en betydelig del af soldaternes kost.

For at yde beskyttelse af sine madforsyningsskibe, valgte tyskerne at trække en del af deres fiskerflåde ind fra Nordsøen, og placere skibene i Kattegat. Beskyttelsen kunne på ingen måder blive komplet, men i det mindste skulle englænderne sejle ned i passagen mellem Danmark og Sverige for at komme på skudhold.

kanonild Englænderne gjorde deres for at lægge pres på tyskerne. De foretog rekognosceringstogter langt ned i Kattegat. De udlagde også minefelter i den øverste del af Kattegat. Det var en risikabel affære, da tyskerne ofte patruljerede med beskyttelsesskibe og ubåde. Under et togt i november 1917, lykkedes det englænderne at sænke ni skibe, deriblandt Kronprinz Wilhelm, der fungerede som hjælpekrydser til beskyttelse af den tyske fiskeflåde. Du kan læse mere om Kronprinz Wilhelm i vragleksikon #29 i DYK 11/2001.

D. 15. april 1918 foretog englænderne endnu et togt. HMS Vehement var i spidsen for en gruppe destroyere, der skulle rette endnu et ødelæggende slag mod de tyske aktiviteter. De sejlede ind i Kattegat under dække af morgenmørket og en tidlig tåge. Ret hurtigt fik de kontakt til de fiskende tyskere. Efter det var det en smal sag for de engelske...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet