DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Vrag  Vrak
Vragleksikon #66 - M/S Kai
Vragleksikon #66 - M/S Kai
Vragleksikon #66 - M/S Kai
Agteren på Kai, som man ser den ved nedstigningen til vraget.
Vragleksikon #66 - M/S Kai
Her svømer en dykker ind under vraget.
Vragleksikon #66 - M/S Kai
En dykker kommer ned gennem hullet på skrogets bagbordsside.
Vragleksikon #66 - M/S Kai
Inde under forenden er der masser af lys og plads. 
Vragleksikon #66 - M/S Kai
Lugen til rummet, hvor ankerkæden blev stuvet.
Vragleksikon #66 - M/S Kai
Vragleksikon #66 - M/S Kai

Vragleksikon #66

- M/S Kai

Tekst og foto: Mikael Eriksson og Anders Nygren
Kai gik på grund på en rejse mod nord mellem Glückstadt og Härrang. Ligesom ved de fleste andre grundstødninger, kom Kai ud af kurs undervejs mod Söderhälls fyr. Det var roligt vejr og ikke særligt blæsende. Da man endelig opdagede, at kursen var gal, var det for sent og man kunne intet gøre.

Kai gik på grund ved Söderhälls fyr og sank relativt hurtigt efter grundstødningen, der rev et hul i skroget på styrbordssiden. Hun rullede over og ligger i dag med kølen opad i ca. 45 graders vinkel – altså ikke et klassisk Anders And-vrag.

Dykningen

Kai er et perfekt begyndervrag – alle kan være med her. Selv snorklere med lidt fridykkerfærdigheder kan få masser ud af dykning på dette sted. Ofte dykker man sit andet dyk på Kai, efter at have besøgt et af de dybere vrag i området.

Kai ligger på kun 10 meters dybde. Vraget er som sagt ikke et Anders And-vrag, nærmest tværtimod. Kai ligger helt omvendt med kølen og propellen i vejret, men dog stadigvæk under vandet. Fartøjet er nemt at finde rundt på. Ofte ankrer man op ved siden af vraget eller ved den bøje, der markerer positionen. Eftersom stedet er så lavt, er sigten ofte god og lyset gør dykningen særdeles behagelig. Det letteste er at gå ned langs bøjelinen, der leder til agterdelen af vraget. Tag et godt kig ude på sandbunden blandt vragdelene. Her er der ofte ålekvabber og ulke, der gemmer sig. Svøm derefter langs styrbordssiden mod stævnen (det er den dybere side) og glem ikke, at det er omvendt, når vraget ligger på hovedet. Svøm langs den venstre side mod forenden. Der er masser af huller, hvor man sagtens kan svømme ind. Fremme ved forenden er det som at svømme ind i en grotte. Her er der et stort hul i skroget og det er lyst indenfor – selv uden lygte. 

Fotogent

Selv om der ikke er så meget, man kan sidde fast i, bør man som altid tænke sig grundigt om, inden man svømmer ind. Dykkedybden varierer mellem 8-10 meter, hvilket giver masse af dykketid. Fortsæt rundt og følg vraget langs klippesiden. Der er ikke helt så meget at se på her, da man befinder sig på skrogsiden af vraget det meste af tiden. Her er der fladt og relativt trist. Medmindre man altså holder af blåmuslinger. Det virker nemlig som om bundfarven på Kai ikke rigtig har fungeret som den skal. Skrogets overside er nemlig helt overbegroet med sønelliker og blåmuslinger. 

Efter at have svømmet et par omgange og fotograferet de fleste vinkler og motiver, man kan komme i tanke om, kan man passende tage sig en tur opad klippesiden. Her er der grønt og frodigt, men ganske fisketomt. Er man heldig, kan man dog en gang imellem se en ulk, der ligger i en sprække og gemmer sig.

Fra et fotosynspunkt, er vraget virkelig fint. Prøv fx at få en dykker til at svømme ind i vraget med en tændt lygte, og bed ham eller hende om at svømme mod kameraet. Hvis fotografen holder sig i åbningen, får man masser af lys fra hullet i skroget, hvilket, sammen med dykkerens lygte, giver dramatiske billeder. Det er ikke altid nødvendigt at bruge blitz, da vraget ligger lyst og lavt.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også