Peter Tanev
– bidt af vejret
Danskerne er et af de folkefærd i verden, som går mest op i vejret. Alle taler om det, men ingen gør noget ved, bemærkede Storm P.
Vejret i Danmark er meget omskifteligt, og selvom vi har fire årstider, er der også i disse stor variation og ikke mindst de sidste par år, hvor den globale opvarmning måske er begyndt at sætte sit præg på vejret.
Det omskiftelige vejr i det lille kongerige er altid et godt samtaleemne. Hvis man ikke lige kan finde på noget at tale om, kan man jo altid tale om vejret. Vi har masser af ordsprog, som understøtter en national interesse i vejret.
Som dykker kan man bruge en hel del tid foran skærmen med at undersøge og granske vejrforholdene op til en dykketur. Især vragdykning kræver en del planlægning for at kunne lykkedes. Vinden skal ikke være for hård, da det betyder høje bølger, og strøm skal der heller ikke være for meget af. Solskin er også godt, da vi så har bedre lysforhold under overfladen.
Peter Tanev er om nogen en 100 pct. vejrmand. Siden han som femårig fik interesse for vejret, har han ikke sluppet det af syne. Alle omkring ham har altid vidst, at han ville blive ”noget med vejr”. Peters hobby er vejret, så for ham er det et ønskejob – han har og han kunne egentlig ikke tænke sig at lave andet. Han spiller golf og fisker lidt i fritiden, når vejret passer. Begge ting er aktiviteter, som jo er mere eller mindre vejrafhængige.
Aftalen var, at DYKs udsendte skulle skaffe udstyr, og Peter Tanev skulle skaffe vejret. En god aftale, da solen strålede ned fra en skyfri himmel. Vi tog Peter Tanev med på en tur under overfladen i det nordsjællandske. Et sted, som han kender rigtig godt oppefra, men hvor han aldrig havde tilbragt tid under overfladen.
Dykning
Tanev har dykket én gang før på en ferietur til Ægypten sidste år. Her havde han et prøvedyk i Rødehavet, så han havde prøvet at have fuld scuba på. Efter klargøring og en snak om, hvad vi kunne forvente at se på dykket, svømmede vi en tur ud i det område, som Peter indtil nu kun havde stiftet bekendtskab med via snorkelture, hvor 95 pct. af tiden blev brugt i overfladen. Især drejede snakken hen på fladfisk. Peter Tanev kunne nu ved selvsyn få sandheden at se om fladfiskene på nordkysten. Alle de fladfisk, som han ikke havde set under sine snorkelture, men som han vidste måtte være der, da uv-jægere fra tid til anden kom slæbende ind med dem. Under overfladen blev kursen sat mod stenrevet ud for kysten. Og heldigvis dukkede der et par fladfisk op på vejen derud. Og sammen fik vi øje på et par stykker mere under dykket.
Da vi igen brød overfladen, var der vist ingen tvivl om, at hr. Tanev kunne blive ”hooked” på dykning. Vi snakkede om de forskellige dyr, vi så, og især de manglende fladfisk, som han sidste sommer forgæves jagede med harpun og snorkeludstyr, som han nu havde set på dykket. De kan jo være svære at få øje på, de flade …
Fremtiden...
