Profil

Hvilken følelse havde du første gang, du dalede ned på jeres store fund Svärdet?

– Vi dykker på masser af nye vrag hver sommer, og sommetider dykker vi på flere nye vrag på samme dag, bare for at kontrollere og kategorisere hvilken type af vrag, vi har fundet, beretter Carl Douglas.

– Det betyder, at vi oftest deler os op i to teams for at effektivisere dykningen på de vrag, som vi vil tjekke ud. Nogen gange kommer man ned på en fiskebåd og andre gange så kommer man ned på noget, som ser ud som Svärdet. På Svärdet var det Jan Pedersen, Rasmus Ravnsborg og Jocke Holmlund, som var nede først. 

– Mit eget første dyk var fuldstændig så magisk som man kan tænke sig. Der var ret dårlig sigt og jeg kom ned i stævnen. Førsteindtrykket var, at vraget var utroligt velbevaret.

Carl beskriver vraget med ord som smuk, fantastisk håndværk, stor, solid og så naturligvis kanoner.

– Eftersom jeg fokuserer på at optage video, så ser jeg ikke alt. Følelsen kommer først frem oppe på dækket efter dykket i diskussionerne med gruppen. Så kommer de detaljer frem, som man ikke oplevede dernede. Men allerede når jeg ligger på dekompressionsstoppene, plejer mange af detaljerne at komme frem. Det er her, jeg gennemtænker og evaluerer dykket.

Hvordan ser du på fundet? Hvad betyder det for dig personligt? 

– Jeg har søgt efter Svärdet siden 1997, så naturligvis har det været en drøm at finde vraget. I et større perspektiv er både Mars (Se DYK marts 2012 eller www.dyk.dk) og Svärdet vigtige puslebrikker i vores forståelse af en tidsperiode, hvor Sverige udviklede sig fra en selvstændig nation til en magtfaktor i Europa. Disse vrag bidrager, sammen med Kronan, Wasa og fx også Mary Rose i England, til et helhedsbillede. Vores forståelse øges år for år, men præcis hvad Svärdet giver os af konkret viden, er det for tidligt at sige noget om.

– Jeg er privilegieret at arbejde med en fantastisk gruppe mennesker som fx Jonas Dahm og Ola Oskarsson, og jeg har vel været beskæftiget med dette projekt i ti år nu. På vores hold af dykkere finder man også Rasmus Ravnsborg, Jan Pedersen, Johan Alexandersson, Jocke Holmlund, John Jonsson, Markus Hårde, Anders Backström og Tomas Larsson. Og intet af dette ville være opnået uden den entusiasme som virksomheden Marin Mätteknik (Se DYK juli/2011) har investeret i projekt. Det gælder især Oskar Bengtsson, der har engageret sig meget i det – for ikke at glemme besætningerne på fartøjerne. 

– Vores mål er, at vores fund og arkæologien når ud til almenheden på en interessant måde. På Deep Sea Productions arbejder Lasse Regnfeldt, Björn Hagberg, Martin Widman, Malcolm Dixelius og Johan Candert med dette aspekt. De gør deres bedste for at formidle historierne om det vi finder, først og fremmest gennem filmproduktioner.

– Vi er desuden så heldige at...