Hvem har ikke drømt om at dykke på Titanic – verdens mest berømte vrag? Det er kun de allerfærreste beskåret, men da tre britiske vragentusiaster fik muligheden for at udføre deres hidtil dybeste dyk, blev det i sandhed en mindeværdig dag.
Det hele startede i en hotelsuite i Park Lane. Vi var der sammen med Hollyood-filminstruktøren James Cameron for at diskutere finansieringen af en ekspedition med mætningsdyk til Titanics søsterskib, Britannic, men vi troede egentlig aldrig på, at det ville blive til virkelighed.
Og så var det, at invitationen kom pr. e-mail: “Kunne du tænke dig at dykke på Titanic?”.Det var midt i juni, og kun få dage senere fløj Leigh Bishop, Carl Spencer og jeg til St. John’s på Newfoundland. St. John’s er et af de steder hvor du forventer at se isbjørne gå frit omkring og rode i skraldecontainere.
Vi så forskningsskibet Akademik Mstislav Keldysh fra luften – Fartøjet mindede om en stor hvid hval, næsten på størrelse med isbjerget lige uden for havneindløbet. Der var isbjerge i juni! Kunne dette være et varsel?. Efter en dag i havn med forberedelser, var skibet parat...









