Um-el Faroud

Først under mit sjette besøg på Malta skulle det lykkes mig af dykke på Um-el Faroud. Jeg har været på vej flere gange, men hver gang er dykket blevet aflyst – enten på grund af vejret eller andre faktorer. Vejret er ellers relativt pålideligt på Malta, og skulle det alligevel blæse fra en uheldig retning, er det let at køre til et andet sted på den lille ø. 

Man har været taktisk på Malta og sørget for, at de efterhånden mange vrag, der er sænket til glæde for dykkere omkring hovedøen og naboøerne Gozo og Comino, ligger fordelt, så de tager lidt af presset af de mest populære dykkesteder, så der kan dykkes stort set uanset vindretningen. 

Um-el Faroud blev sænket ud for den lille tidligere fiskerlandsby Wied Iz-Zurrieq, der ligger på øens sydlige side, 25 minutters køretur fra hovedstaden Valetta. Når efterårsstormene blæser fra nordvest, ligger Wied Iz-Zurrieq i læ og alle dykkercentrene på øen ender her. Og så kan det være umuligt at komme til. Den smalle og stejle betonsti, der fører ned til vandet og den lille bugt, hvorfra man svømmer ud til vraget, kan være helt fyldt med biler på blæende dage – og det har for mit vedkommende resulteret i den del fejlslagne forsøg på at dykke på det store tidligere libyske tankskib. Flaskehalsproblemet gør dog ikke så meget, når man først er i vandet – dels er vraget enormt og dels er der omkring 200 meters svømmetur ud til det, så dykkerne bliver hurtigt fordelt over et større område.

Waypoint

Men i dag er vi heldige – der er ikke flere andre dykkercentre, end at vi kan køre vores mandskabsvogne med flasker og udstyr forholdsvis tæt på vandet. Vi er en blandet gruppe svenskere, danskere og nordmænd med forskellige professionelle ståstæder i den skandinaviske dykkebranche og vi er alle inviteret på studietur til Malta og Gozo af dykkerejsebureauet Scuba Travel.

De fleste har enkeltflasker på ryggen, men jeg og min makker, den svenske GUE instruktør Stefan Hogeborn er forsynet med dobbeltflasker samt en ekstra stageflaske med yderligere bundgas. Og det er en effektiv måde at angribe vraget på. Med en maksimal dybde på omkring 35 meter og en gennemsnitsdybde på 25-30 meter, bliver en enkeltflaske hurtig ret lille – især, da der er en svømmetur frem og tilbage, som dog med fordel kan tages i overfladen. Vi er begge fotografer og holder af at bruge forholdsvis lang tid på forholdsvis få motiver. Desuden eksperimenterer vi med slaveblitz, så det er dejligt at have masser af nitrox, så man ikke behøver at stresse.

Efter at være hoppet i vandet ved betonmolen, svømmer vi lidt ud i overfladen inden vi stiger ned på fem meter og tager en kompaskurs på 240 grader, som vi er blevet instrueret om. Sigten er ikke den bedste efter et par dage med blæst og regn, men snart får vi øje på vraget efter først at have passeret monumentet med dykkerhjelmen. Det er anbragt på bunden ca. halvvejs til vraget af en lokal dykkerklub for...