Kroatien

Ud for den lille ø Rab gisper jeg, da det 22 grader varme vand pinefuldt langsomt risler langs rygraden. Jeg strækker benene og vifter lidt med finnerne. Vandet bliver hurtigt varmt i den bagende sol. Ved siden af mig i vandet rykker dykkebåden rytmisk i ankerlinen, og da jeg ser ned, kan jeg skimte den hvide bund gennem vandets lyseblå filter. Det er med store forventninger, at jeg begynder at glide ned i den lyseblå verden. Dykningen i Kroatien holder høj klasse og vor dykkeguide Mladen fra Moby Dick Diving har foreslået, at vi svømmer hen langs klippevæggen for at udforske huler og små tunneller og lede efter blæksprutter mellem stenene. Den lyse bund brydes af små bakker hvor søgræsset klynger sig fast. I huler og gange finder vi både små og store skorpionfisk, som med store øjne betragter os som de fremmede væsner vi er. Dybere nede vokser røde viftekoraller og på lavere vand sidder små gule søanemoner i klaser på knolde og klippehoveder. Vores dykkeguide Mladen mener ikke, at de kroatiske øer har forandret sig så meget, trods de seneste års øgede turisme. Vi øboer har vores eget tempo, ler Mladen.
På vores anden dykkedag dykker vi på hans favoritsted, som viser sig at være en hule, halvt fyldt med vand og fuld af flagermus. Kun én dykker ad gangen kan komme gennem de trange passager, som fører hen til forskellige hulekamre. Til trods for, at hulekamrene er delvist luftfyldte, giver tilstedeværelsen af flagermusene og de trange passager et ekstra krydderi til oplevelsen. Da jeg stikker hovedet op i det ene hulekammer, flyver flagermusene tæt over mit hoved, og når jeg retter lygten mod loftet, ser jeg alle de små brune kroppe der trænges om pladsen. Vores færd ind i hulen ender til slut i et kammer, fyldt med drypstensformationer. På vejen ud passerer vi en Madonna statue som er poetisk placeret i en lysstråle fra et hul i taget. Fra mørket og stilheden i hulen føles det store hav nu pludseligt koldt og uendeligt. Vi svømmer rundt en stund, men oplevelsen fra hulen med flagermusene bliver hængende meget længe for mit indre blik.

Blækspruttejagt
Efter nogle dyk har vi brug for et højere spændingsniveau og bestemmer os for, at det er på tide at lede efter blæksprutter. Mladen instruerer mig i at lede efter sprækker i klippen, eller huller mellem sten.
Den letteste måde at finde blæksprutter på er, at lede efter en lille bunke af sten og skaller, siger Mladen. Under dykket opdager jeg, at der findes et uendeligt antal sprækker i klippen samt huller mellem stenene og at ganske mange af dem har sten-og skalbunker ved indgangen uden at de dog har en blæksprutte som logerende.
Lige da jeg er ved at give op, ser jeg hvordan en sten tæt ved klippesiden pludselig ser ud til at ånde. En lille hvid membran udvider sig for derefter hurtigt at trække sig sammen igen. Da jeg kigger nærmere efter kan jeg se, at det er åndehullet fra en blæksprutte og i et sekund stirrer jeg direkte ind i...