Det ukendte Kroatien

Uden at vide, hvad vi havde at vente, står vi der og ser efter bagagen i lufthavnsterminalen i Zadar. Rejsen har flere ben, og flyveturen er kun det første. Vore tasker dukker op på bagagebåndet, og eventyret kan starte. Solen begynder langsomt at synke på himlen. David Spralja, som driver Kornati Diving sammen med Robert Horvat, har indbudt os. David havde lovet, at vi vil blive hentet i lufthavnen, men vi ved ikke af hvem. Så glider en klassisk Mercedes-taxi frem, og chaufføren kontakter os. Det viser sig, at vi i stedet for at møde nogen fra centret i lufthavnen, skal møde nogen ved færgen, som skal sejle os videre ud i skærgården. Taxichaufføren er en ven af en ven. Det løser sig…

Broken English
Vi læsser vores pikpak om bord i taxien. Vi har medbragt lidt af hvert, eftersom vi ikke ved, hvilken type dykning vi kan vente os. Vi har faktisk ingen anelse. Under vores mailkorrespondance har vi forstået, at de kan arrangere det meste, dog ikke vrag. De vrag, der er noget værd, ligger for langt fra dykkercentret. Enkeltvinger, dobbeltvinger, stage-kits, ekstraregulatorer, kameraer og andet. Vi har pakket til alt fra feriedykning til teknisk dykning. En dykker må være som en spejder – altid beredt!
Jeg forsøger at konversere lidt med taxi-fyren og på gebrokkent engelsk/kroatisk snakker vi os gennem rejsen ned til havnen i Zadar. Jeg spørger til nogle barakker og gamle fly langs ruten. Er det en gammel militærbase?
– Yes old military base, lyder svaret kort og fyndigt.
Krigen findes stadig under overfladen. Man fornemmer, at man forsøger at lade den gå i glemmebogen, men den er lidt som et blåt mærke, som stadig er ømt. Langs hele vejen ser man byggeri, genopbygning, nybyggeri. Zadar ser ud til at lide af vokseværk, og turismen er ved at vågne op. Der er noget bedaget, men livsbekræftende over det hele.

Knudepunkt til en slidt charme
Havnen i Zadar koger af aktivitet. Herfra kan man sejle med færge til stort set til hele Kroatien, Italien og sikkert flere steder. Kajerne befolkes af en skøn blanding af turister og lokale, der laster af og på. Der råder et ordnet kaos.
Ved færgen møder Gert Schwab op. Han er centrets divemaster og drømmer om en karriere som kaptajn på en af de store oceangående olietankere, som krydser verdenshavene. Han har netop afsluttet det tredje af ti år af sin kaptajnuddannelse. Undervejs arbejder han ekstra på centret, og ligesom David, har han slægt i byen. Bilen er fyldt med madvarer til farmor.
– Man må jo hjælpe til, hvis man kan. Familien kommer først, mener han.

Endelig fremme
Efter en mørk køretur over Dogi Otuk – den lange ø – når vi endelig til Zaglav og bliver indkvarteret i en af de lejligheder, som Davids familie har til udleje. Hver familie i byen har mindst en eller flere lejligheder, de kan leje ud. Det er bare at lede efter et blåt skilt med teksten Apartamen. Som eksempel er...