Maldiverne

Hvor skal man rejse hen for at være sikker på at møde en manta? Jeg vil foreslå Maldiverne, en gang tidligt på året. Det føles berusende at dele undervandsrum med en manta. Ordet ”rum” får faktisk en helt ny betydning. Mantaer ligner nemlig overjordiske rumskibe – blot tæt på og i personlig kontakt.
Maldiverne består af en masse øer. Oppefra ligner de fjerne planeter i det Indiske Oceans tilsyneladende uendelige galakse. De vidunderlige mantaer lokkes til revene enten for optankning (et gigantisk planktonædegilde) eller for service (pudsning). Hvilken af delene, afhænger af årstiden og hvordan oceanets vand strømmer ind og ud mellem atollerne.

Tidevandskanaler
Næringsrigt vand presses gennem kandus eller tidevandskanaler i atollerne. Det forværrer sigten. Vi får på den anden side chancen for at overvære en undervandsballet af en sælsom slags. Nogle af de her godmodige slægtninge til hajerne snurrer rundt og foretager kolbøtter. Dyrenes mund står på vid gab mens de skuffer bittesmå skabninger i sig; skabninger som er klækket i det varme vand i en lagune nær ved.
Andre steder findes pudsestationer på atollernes yderside. Mantaerne står tålmodigt i kø for at nyde godt af de tjenester som tilbydes af en række småfisk. Pudserne har påtaget sig rollen som havets kosmetologer. Jobbet indbringer konstante måltider mad som betaling.
Ofte minder pudsestationen om et bilvaskeri en lørdag formiddag. Kunderne dukker ud af Det Store Blå. Stationerne plejer at ligge på atollernes yderside. Derfor kan sigten være som i krystalklart kildevand. Stedet må nødvendigvis have lidt vandstrøm. Pelagiske dyr foretrækker dette. I strømmen kan de således svæve urørlige i forhold til revet. Iltrigt vand strømmer hen over deres gæller uden at de behøver at anstrenge sig for at komme fremad.
For os dykkere er det anderledes. Vi bakser og kæmper i strømmen. Fremsynede bådskippere har revkroge til salg. Med en sådan kan man hægte sig fast og ligge stille ved revet uden at skade noget på bunden. Man hager blot krogen fast til noget solidt på bunden (kun sten eller døde koraller!). Derefter gør man sig let i vandet ved at fylde lidt luft i vesten. Man hænger så der – ikke ulig en drage i vinden – på sikker afstand fra de ømtålelige koraller og med begge hænder fri til at håndtere det livsvigtige kamera.
Forfølg aldrig stationens kunder. Så forsvinder de bare. Bliv hængende det samme sted. Snart begynder dyrene at opfatte dig som et stykke fast inventar på revet. Det er nu at chancerne for at få de dramatiske nærbilleder opstår.
Og ikke bare det. Mantaer har ofte sugefisk med som blinde passagerer. Lig stille. Slap helt af. Du kan være heldig at en sugefisk bytter transportmiddel og sætter sig på dig. Det er faktisk realistisk. Så først kan du påstå, at du er ”et med havet”!

Favoritterne
Madivaru i nærheden af Rangali i den sydlige del af Ari-atollen, er et af...