Åge Skjelborg

I nogle hektiske sommeruger blev fjordbunden vor trofaste medspiller, efter at vi havde lagt ud på en lang, ukendt tidsrejse. Spændingen var stor, for vi skulle bevæge os tilbage i historien for at komme videre fremad i udgravningsarbejdet. Arbejdsteamet på fire mand fik gradvist nye erfaringer ved at improvisere langsomt, omhyggeligt og metodisk. En dag begyndte mystikken at brede sig og vragstedet at blive levende. Et nyt vådt spor, først kølen, så stadig flere rester af endnu et skibsvrag, var dukket frem af dybet fra spærringen. Før dagen var forbi, havde vragpladsen givet den ene vigtige skibsdel fra sig efter den anden... Sådan fortæller Åge Skjelborg med stor begejstring om de første udgravninger, hvor vikingeskibene i Roskilde Fjord kom frem i dagens lys. Forud lå måneders arbejde med at organisere og forberede den undersøiske efterforskning.

En mission tager form
– Jeg var kommet til Roskilde i efteråret 1955 efter et længere ophold i et sønderbombet Hamborg med et dykkercertifikat i baglommen. Jeg havde gennemgået en uddannelse i svømmedykning og undervandsarkæologi hos en tysk dykker og flådekaptajn. Som afsluttende svendeprøve havde jeg dykket efter tyske, militære efterladenskaber fra anden verdenskrig på bunden af en ferskvandssø i Sydslesvig, fortæller Åge.
– En museumsmand fra Roskilde satte mig på sporet af et gammelt skibsvrag i den nordlige del af Roskilde Fjord lige syd for Frederikssund. Der havde været folk på stedet længe før mig for at finde ud af mere om skibsvraget, men de havde ikke fundet nogen afgørende spor omkring vragets identitet. Jeg opsøgte en fiskerfamilie i Skuldelev, en landsby i den nordlige del af fjorden.
– Efter at have grillet mig lidt, var fiskerne villige til at give mig flere, nye detaljer om skibsvraget. Skibet skulle efter sigende være sænket med fuldt overlæg på tværs af en gammel sejlrende for at hindre sejladsen i den inderste del af fjorden. Et sagn knyttede skibet til tiden omkring Dronning Margrethe d. 1. i 1400-tallet. Jeg var meget skeptisk med hensyn til sagnets påståede alder og historiske ægthed. Men hvis der var hold i det, så stod man muligvis overfor et hidtil ukendt, organiseret, maritimt forsvarssystem, der skulle beskytte Roskilde mod skumle, fremmede indtrængere. Der var tidligere taget skibstømmer op fra den undersøiske spærring og flere naturlige, lavvandede sejlløb var spærret med nedrammede pæle.
Åge Skjelborg mødte i Roskilde andre unge med interesse for dykning og undervandsforskning, og de dannede frømandsgruppen Roskilde Undersøiske Forskningsgruppe. Tilføjelsen Forskningsgruppe, var bevidst:
– I vore egne, ungdommelige øjne var vi nogle unge, seriøse vragdetektiver, bevæbnet med undervandskamera og et komplet dykkerudstyr.
– Et første forsøg på at kigge lidt nærmere på vraget i sejlrenden blev delvis mislykket på grund af en stærk storm, men vi fik et første indtryk af spærringens fulde...