Klaus Poulsen

Vil du ha’ kaffe?, spørger Klaus Poulsen efter at vi har hilst på hinanden. Den hvide kittel står åben og inden under bærer han en T-shirt, hvor de midterste bogstaver i ordene retmedicinsk afdeling er synlige.
– Ja tak, svarer jeg. Ved køkkenbordet står en kollega, som Klaus Poulsen rækker forbi, for at få fat i lågen til skabet med krus.
– Jeg banker lige den her op i hovedet på dig, siger han tørt og tilføjer så – Vi ligger lidt lavt i obduktioner for tiden. Kollegaen dukker sig smilende og man fornemmer, at omgangstonen på Retsmedicinsk er en anelse morbid, men det er vel ikke mærkeligt, når man tilbringer det meste af sin dag blandt afdøde artsfæller. Klaus tager kaffen og vi går ned på hans kontor. På hånden har han en blank dykkecomputer. – Det er en af dem, der kører trådløst til flasken, og så har den kompas indbygget, forklarer han. Klaus Poulsen er retspatolog og dykker. Siden 1992 har han registreret samtlige dykkeulykker i Danmark.
– Det store problem er at skelne mellem almindelig luft og forrådnelsesluft. Der er altid mere luft i en død, end der er i en levende, også selv om det ikke er mere end en halv time siden døden er indtrådt. De bakterier, der laver forrådnelsen, udvikler nogle gasarter. Et af de store problemer, når man snakker dykkere, er, at liget skal lades urørt, når man laver et retslægeligt ligsyn. Dykkere har hyppigst våddragter på og selvom det er det, der er formålet med den – er den desværre også vældig god til at holde på varmen hos en død person. Selv hvis man putter ham i et kølerum, så rådner han hurtigere og bliver hurtigere grøn, end én, der ikke har en våddragt på. Så vi ser næsten altid noget, der kunne ligne luftembolier – altså luftbobler som ved lungesprængning, men det er falske fund. Der er nogle internationale opgørelser bl.a. fra Australien og Canada, der viser, at mange er døde af lungesprængninger, men det er forkert og noteres fordi de ikke får analyseret luften. De ser en masse luft og så ved de ikke bedre. Man må tage nogle luftprøver og analysere dem, før man kan konkludere, om det er almindelig luft eller forrådnelsesluft. Hele ideen med det her er jo ikke bare at opklare dødsårsager, men også at forebygge dødsårsager. Ofte er årsagen uforsigtighed eller manglende instruktion og årvågenhed. Typisk dør man enten af en luftemboli og kvæstelser i lungerne, eller drukning. Men som dykker i Danmark, dør man som regel af drukning.

Drukningens fem stadier
Omsluttet af vand er der ind imellem langt op til sollyset, træerne og planterne, der sørger for at mennesker kan trække vejret. Går noget galt og man befinder sig på dybt vand uden adgang til livgivende luft, er det ikke svært at forestille sig hvad udgangen er. Drukning hører ind under den medicinske betegnelse, der kaldes kvælningsdød. Hvad døden indebærer, er der efterhånden mange forskellige bud på, men spørger man Klaus Poulsen, holder han sig til at redegøre for forløbet op...