DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Vrag  Vrak
Åland – skuffer ingen
Agterpartiet på M/S Gävle, som har ligget på 30 meters dybde i 35 år.
Åland – skuffer ingen
Skruen på Gävle.
Åland – skuffer ingen
To dykkere nærmer sig agterpartiet på det svenske forskningsfartøj Gävle.
Åland – skuffer ingen
På SS Belliver fandt vi også dette kronometer med tilhørende kasse ved siden af et koøje.
Åland – skuffer ingen
Det er detaljerne, der skaber helheden. Her ses SS Bellivers skibsklokke.
Åland – skuffer ingen
På isbryderen Hindenburgs dæk ligger denne klokke.
Åland – skuffer ingen
Nødrattet om bord på SS Belliver synger efterhånden på sidste vers.
Åland – skuffer ingen
Dykkere svæver over resterne af broen på SS Belliver. I lygtens skær kan man ane kaptajnens toilet.
Åland – skuffer ingen
Det stolte forskib på SS Belliver.
Åland – skuffer ingen
En dykker inspicerer en træblok om bord på vraget efter sejlskuden Plus.
Åland – skuffer ingen
Lysstrålen fejer ned gennem skylightet på Plus. Glasset er væk, men rammen er intakt.
Åland – skuffer ingen
Solnedgang over Mariehamn, Ålands hovedstad.
Åland – skuffer ingen
Sejlfartøjet Pommern ligger i dag fast forankret som museumsskib i Mariehamn.
Åland – skuffer ingen
Endnu en tilfreds dykker vender tilbage til overfladen efter et besøg blandt Ålands velbevarede vrag.
1 af 14

Åland

– skuffer ingen

af Simon Brown
Selvom Åland først og fremmest lokker med dykning på gamle vrag, er øgruppen mellem Sverige og Finland stadig lige aktuel. For nylig fandt man fx et vrag med 230 år gammel champagne og øl i lasten, en nyhed, som har spredt sig over hele verden. Dykning i denne del af Østersøen er en øjenåbner. Her kan man se, hvordan skibsvrag rigtig skal se ud. Det er strengt forbudt at bjærge eller flytte genstande fra vragene, og det har gjort Åland til et paradis for vragdykkere.

Næste dyk kommer til at gøre ondt. Østersøens ubarmhjertige og intensivt kolde vand kommer til at nedkøle mine fingre ind til knoglerne. På grund af smerten vil jeg næppe kunne manøvrere kameraet. Alligevel er der intet, der kan forhindre mig i at tage springet ud fra dykkebåden ved næste besøg på vraget efter S/S Belliver. Skuden var vist oprindelig en temmelig ordinær lastdamper bygget omkring forrige århundredeskifte. Ikke desto mindre er hun, som alle vrag burde være – intakt og velbevaret, komplet med skibsklokke og det hele.
Så jomfruelig en stand er dette vrag ikke alene om at befinde sig i. Dagen før havde jeg været inde på broen på vraget efter Gävle, hvor kompasset sad på plads i sit nathus, og hvor en kikkert lå og kiggede frem i slammet. De nærmeste dage skulle jeg komme til at svømme forbi skadede eller utilgængelige maskintelegrafer for udelukkende at fotografere velbevarede eksemplarer på dækket. Eller også lod jeg dem helt være for i stedet at tage billeder af skibsklokken.
Dykning i denne del af Østersøen er som en åbenbaring. Her kan man se, hvordan vrag burde se ud – inden vragrøvere har støvsuget skroget til en skrotbunke. Her er det forbudt at tage ting op fra vragene. Man må ikke engang flytte dem fra deres naturlige sammenhæng. Mottoet nok se, men ikke røre håndhæves af alle områdets dykkere. Netop derfor er Åland enhver vragdykkers våde drøm.

Strategisk betydning
Åland er en øgruppe på grænsen mellem Østersøen i syd og den Botniske Bugt i nord. Skærgården består af omtrent 6.500 øer spredt over Ålandshavet i vest og Skærgårdshavet i øst. Det er kun få af øerne, der er beboede, og hovedstaden Mariehamn har en befolkning på 11.000 personer – hvilket udgør halvdelen af Ålands befolkning. I dag hører Åland til Finland som et selvstyrende og demilitariseret område. Hovedparten af befolkningen taler svensk.
Øgruppens geografiske beliggenhed gav Åland en strategisk betydning. Hvis man havde kontrol over øerne, kunne man også kontrollere søfarten til og fra den Botniske Bugt. Før i tiden ville Rusland markere sin dominans i regionen. Derfor byggede russerne fæstningen Bomarsund, som holdt stand frem til 1854, hvor en forenet britisk-fransk flådestyrke gik til angreb og besejrede okkupanterne. Ifølge den efterfølgende fredstraktat skulle hele skærgården demilitariseres. Ålands nationale tilhørsforhold blev ikke afgjort før 1921, hvor de Forenede Nationer besluttede, at Åland skulle tilhøre Finland, men øernes befolkning fik et vidtgående selvstyre.
Øboernes liv er præget af uafhængighed og stolthed. Det rolige tempo fremgik af overskrifterne i det lokale dagblad. To favoritter: Transportministeren kom for sent til møde og Byens låsesmed opkøbt af spekulanter. Opstandelsen omkring låsesmeden er ekstra bemærkelsesværdig. Der er nemlig kun få, der gider låse deres hoveddør, og de fleste efterlader gladelig nøglerne i tændingslåsen på bilen. På Åland går det...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser