11 vrag på syv dage

Malta er et brændpunktet for europæisk vragdykning. Lavprisflybilletter og ekstremt konkurrencedygtige dykkepakker og indkvarteringsmuligheder gør øgruppen til et attraktivt alternativ for skandinaviske dykkere – især hvis de godt kan lide vrag.
Min plan var først at kaste min over favoritterne og derefter de mere specielle vrag. Jeg ville nå at dykke på 11 forskellige vrag på dybder fra 15 til 65 meter, så jeg måtte tilpasse udstyret undervejs – det ændrede sig fra dag til dag. Fra en enkeltflaske med nitrox til dobbeltsæt med trimix. Jeg fik også en enkelt dag med en Inspiration rebreather.
Der er i hvert fald dobbelt så mange vrag som dem jeg havde tid til at besøge og en stor del af dem kan dykkes fra land. Jeg ville gerne prøve de populære vrag omkring Cirkewwa Point og Wied iz Zurrieq, men også have en smagsprøve på de lidt dybereliggende vrag lidt længere fra kysten. Derfor slog jeg følgeskab med Dave Colquhoun fra dykkercenteret Maltaqua, der ligger i St. Pauls Bay.
Dave har arbejdet på Malta i de sidste syv år, og han kender både vejene og vragene på øerne som sin egen bukselomme. Vejret skiftede fra dag til dag, så vi måtte hele tiden revurdere og justere vores planer. Hvis det var for barskt til at sejle længere fra kysten, skiftede vi strategi og koncentrerede os om de mere beskyttede vrag i havnene.

Saltomortale
Cirkewwa Point er uden tvivl det travleste dykkested på Malta. Parkeret langs muren er det er ikke usædvanligt at finde et dusin dykkertrucks eller flere. Men det er der ikke noget at sige til, for her finder man nemlig to glimrende vrag samt et par flotte naturdyk. Det er relativt let at komme i og op af vandet, og der er ingen lange gåture fra parkeringspladsen.
Dave var så klog at foreslå en tidlig start for at komme pøblen i forkøbet. Jeg ved ikke om Maltas veje er blevet endnu mere hullede, eller om vores truck bare havde dårlige støddæmpere, men det kan i hvert fald ikke anbefales at drikke under køreturen – jeg spildte det meste af en milkshake ned over min T-shirt.
Dave fortalte, at man under Pavens nylige besøg på øen i al hast havde forbedret vejene – men kun på den planlagte rute til og fra lufthavnen. Det var sjovt at se den ene side af vejen dækket med lækker ny asfalt, mens den anden stadig var fuld af huller.
Dave havde valgt, at vi skulle i vandet med et giant stride direkte fra betonplatformen, men der findes også en lettere måde at komme i et andet sted, hvor man kan vade ned i vandet samtidig med, at man holder i et gelænder.  Der var to meter ned, så jeg lavede en halvanden salto med dobbelt skrue inden jeg ramte vandet.
Vi satte kurs mod patruljebåden P29 (den kendes også som A125). Den blev sænket med vilje i 2007 og det 51 meter lange vrag ligger i dag opret på omkring 35 meters dybde. Dave havde rådført sig med andre lokale instruktører om forholdene og de havde advaret os om en rimelig ubehagelig indadgående strøm....