DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Danmark  Danmark
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Man er konstant tæt på vandet overalt på Als.
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Der er masser af vragdykning i det sønderjyske.
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Als byder på mange gode vragdyk på fornuftige dybder.
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Der er mange gode fotomotiver – både over og især under vandet.
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Torpedostationen er altid et dyk værd og den lave dybde giver dig god tid.
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Rundt om på øen findes der god stranddykning med masser af liv.
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Als – Danmarks smukkeste dykkeø?
Det marine liv omkring Als byder på stor variation.

Als

– Danmarks smukkeste dykkeø?

Tekst og foto Ulrik Westphal
Tre store danske dykkerklubber valgte sidste år at placere den årlige pinsetur på øen i det sydlige Danmark. At det netop blev Als er ingen tilfældighed. Men hvad er det, der lokker omkring 150 dykkere til en ø, hvor alle siger møjn og hvor dialekten kan nødvendiggøre brug af en synne’jysk ordbog?

Als burde egentlig hedde Alt. I hvert fald hvis man ser på øen i det sydvestlige hjørne af kongeriget med dykkermaske på. For der findes dykning, som kan tilfredsstille alle. Lave stranddyk og dybe stranddyk kan foretages på stenrev, sandbund, blandet bund eller stenalderbopladser. Vragdyk tilbydes rundt om øen i form af dybe og lave vragdyk, på både jern og træ. Så man kan roligt sige, at der er nok til at tilfredsstille alle typer dykkere. Hov, jeg glemte at nævne, at der også er mulighed for bropilledyk.

Tæt på grænsen
At man er i Sønderjylland når man befinder sig på Als, opdager man første gang man møder en af de lokale. Med et møjn starter de imødekommende øboere samtalen og selvom man præsenterer dem for anden dansk dialekt end sønderjysk – ja så er de hjælpsomheden selv.
For selvom der er god skiltning mange steder på øen, kan man jo få brug at spørge om vej. Der er ikke langt fra østkysten til vestkysten af øen – maksimalt 20 kilometer. Lidt længere er der dog fra nord til syd. Når man krydser Alssund og benytter den nye bro, åbenbarer der sig en vidunderlig udsigt over dykkeøen i syd og dragten i bagagerummet begynder at trække.
Vælger man derimod at benytte sig af den gamle bro, Christian X´s Bro, og drejer af til højre ad Sundsgade lige før broen, er man 400 meter fra første mulige stranddyk, nemlig Toøren. Et udmærket og dybt stranddyk i hjertet af Sønderborg, som især benyttes af de lokale klubber.
Man parkerer nærmest i strandkanten med udsigt til Sønderborg Slot overfor og selvom der er megen bådtrafik, vælger jeg ofte at tage et dyk her, helst i efteråret. På dette tidspunkt vrimler det med liv og i det smalle og ofte strømfyldte havneindløb, kan man møde mange af de danske fiskearter. Sidste efterår havde jeg fornøjelsen af at dykke ved siden af en pæn stime sild, som blev forfulgt af et par sultne torsk. Efter sådan et dyk kan man ikke undgå at blive sulten eller tørstig. Og sker det sidstnævnte kan en tur over grænsen stadigvæk betale sig, når man nu alligevel er så tæt på. Så har man ikke-dykkende familiemedlemmer eller venner med, ja så kan de jo smutte en tur over æ’ græns og hente lidt proviant til afterdiving´en. Skulle man endvidere være så uheldig at rende ind i en dag med meget dårlig tvejr, kunne man vælge at tage en tur til Flensborg eller besøge en af de mange attraktioner som er på øen.

Vragdyk
At have det luksusproblem ikke at kunne vælge dykkested på grund af for mange valgmuligheder, er sjældent, men det kan hænde på Als.
Da jeg besøgte Als i foråret, havde vi aftalt at starte weekendens dykning ved Pøls Rev. Vinden var svag fra sydvest, så vi havde egentlig alle muligheder. Da vi havde været omkring campingpladsen med båden ankom vi sidst. De to andre var ved at samle gearet, men efter en kop kaffe og en snak om dagens program, endte vi med at tage på vragdyk i stedet for! Vi havde jo båden med og efter en...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også