DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Danmark  Danmark
Langeland – vragparadiset i midten
De store skruer på M 36 er et imponerende syn. De er intakte ligesom roret og giver dykkeren en idé om, hvad der er i vente på den anden side.
Langeland – vragparadiset i midten
Bukkemosevraget er hyggelig vragdykning, hvor alle kan være med. Det kan nås fra kysten uden båd.
Langeland – vragparadiset i midten
De tomme davider på Dr. E er fotogene. Det er tydeligt at se, at redningsbådene var i brug under forliset.
Langeland – vragparadiset i midten
Overbygningen i stævnen på Dr. E giver mulighed for at kigge ind i fortiden.
Langeland – vragparadiset i midten
Bagbordssiden på Dr.E fremstår flot bevokset og giver en god fornemmelse af vragets størrelse.
Langeland – vragparadiset i midten
Island var en armeret trawler og de store spil foran styrehuset er i god stand trods mange år på bunden.
Langeland – vragparadiset i midten
Skylightet bag ved overbygningen på Island er en af vejene ind i vraget. Men det er flottest udefra.
Langeland – vragparadiset i midten
Overalt på Langeland finder man god og lettilgængelige stranddykning. Oftest med afvekslende bundforhold som her ved Kelds Nor.

Langeland

– vragparadiset i midten

Tekst og foto Ulrik Westphal
Langeland gemmer på mange og store oplevelser under vandet. Der er spændende stranddykning og skønne undervandslandskaber. Men mest berømt er den 52 km lange ø for masser af fremragende vragdykning. De to verdenskrige har forsynet Langelandsbæltet med både store og små vrag, så følg med, når vi går i dybden med Langeland.

Endelig dukker Langelandsbroen op i horisonten og for det indre øje dukker nogle af billederne op fra sidste års tv-udsendelser, som omhandlede bropillernes ringe tilstand. Men mon ikke de lige holder til den tætpakkede og tungtlastede dykkebil endnu en gang?
Da bilen er på vej over den gamle bro, dukker Rudkøbing op til højre og ordet wienerbrød bliver nævnt fra bagsædet. Men da dette ikke er den første tur til den lange ø i midten af kongeriget, slynges Humble-bageren tilbage og et bredt smil forplanter sig i ansigtet på alle i bilen. Godt bagerbrød er en fast bestanddel af en dykketur til den lange ø. Særligt når afgangen fra hjembyen ofte er tidlig.
Køreturen til Langeland er dog blevet en del behageligere, efter at motorvejen mellem Svendborg og Odense er blevet en realitet. Dog mangler der et par kilometer vej nord for Svendborg, men det kommer snart. Alternativt kan man sejle til Spodsbjerg og der lander man lige midt på øen.
Men hvorfor overhovedet pakke bilen med grej og så begive sig til Langeland?
For nogle kan det være en lang køretur, men ligegyldigt hvor i Danmark du bor, er det turen værd. Langeland byder på utrolig megen god og let tilgængelig dykning for alle niveauer og lyster. Men er du til gammelt jern, er der få steder i landet, hvor der findes så mange og så gode vragdyk samlet på ét sted. Langelandsbæltet er oversået med vrag fra nord til syd. Men også uv-jægerne og stranddykkerne har mange muligheder. Mange steder langs Langelands kyster kan man komme helt ned til vandet og hurtigt få lidt dybde på. Faktisk er der så megen god dykning, at en uge vil flyve af sted og uv-fotografen gør klogt i at medbringe mere end ét memorycard. For Langeland er mulighedernes land.

Historien
Der har i flere hundrede år været megen trafik i Langelandsbæltet. Grunden til dette er selvfølgelig bæltets geografiske placering som forbindelsesled mellem Østersøen og Kattegat. De to verdenskrige har været en ikke uvæsentlig årsag til, at der er mange vrag i Langelandsbælt. Og især disse vrag rummer meget af det en vragdykker kan ønske sig. De har en god størrelse, kan peneteres med forsigtighed, har ofte en spændende historie og så ligger de på maksimum 35 meter.
At Langelandsbæltet også har haft en reel militærstrategisk betydning kan ses på flere af vragene. En del af de mange vrag er minesprængte, og man kan ved selvsyn, som for eksempel på Island, se hvilken virkning en sømine har. Længere fremme i tiden, under Cubakrisen, var Langelandsfortet og dens lytteposter en af fronterne i den Kolde Krig. Fortet var direkte involveret i krisen, da det var her fra, at der kom meldinger til USA om, at Sovjetiske skibe sejlede igennem bæltet med spændende ting på dækket. Så når man ligger i RIB´en og afgasser efter et dyk på M 36, kan man se ind på kysten og få øje på Lytteposten og lade tankerne gå tilbage til den gang i tresserne hvor Cuba-krisen kradsede.
Overfladetiden i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også