DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Hindsholm – dykning på Fyns spids
Der er fundet en del porcelæn på Dorcas igennem tiden.
Hindsholm – dykning på Fyns spids
Eremitkrebsen er altid et godt og fotogent motiv.
Hindsholm – dykning på Fyns spids
Kerteminde Havn – Danmarks bedste havnedyk.
Hindsholm – dykning på Fyns spids
Måle Strand byder ofte på klart vand og til tider mange lystfiskere. Romsø ses i baggrunden.
Hindsholm – dykning på Fyns spids
Hindsholm – dykning på Fyns spids
Hindsholm – dykning på Fyns spids
Skrubben er talrig og ses ofte under dyk på ”Holmen”.
Hindsholm – dykning på Fyns spids
Storebælt kan byde på en del strøm under vragdyk, så det er altid rart med et bundtov.

Hindsholm

– dykning på Fyns spids

Hindsholm-halvøen på Nordøstfyn har meget at byde på. Der er både stranddyk for begynderen og vragdyk for den erfarne. For undervandsfotografen er det et sandt makro-mekka. Og så kan uv-jægeren også finde gode jagtmarker. Som en ekstra bonus er man tæt på havet hele tiden, og der er mange steder, hvor man kan komme helt ned til vandet. Med en bredde på maksimalt seks kilometer er der aldrig langt til kysten på Hindsholm.

Vandoverfladen brydes, og efter et dyk på den gode side af en time er solens stråler velkomne. Udsigten er storslået. Bag os ligger et stykke nu godt gennemdykket kyst, og foran os breder sig et guldaldermaleri – live. Venlige tanker går til de tre store herregårde, som ejer en pæn mængde af jorden på halvøen. De har formået at bibeholde et varieret og smukt landskab, som det er en sand fornøjelse at bevæge sig rundt i – både oven vande, men også under havets overflade.
Efter et godt stranddyk ved Måle Strand kan man ad smukke veje langs Storebæltskysten passende tage det næste dyk på Fyns Hoved. Hvis vind og vejr altså passer. Man kører ad små hyggelige veje, og når man har bevæget sig nordpå af Hindsholmvej med retning mod Fyns Hoved, og er kommet igennem Martofte, breder istidslandskabet sig ud på begge sider af vejen og viser sig fra sin smukkeste side. På højre side dukker Storebæltskysten op og på venstre side finder man Mejlø, halvøen Langø og andre småøer, samt Kattegat.
Når man kommer til Fyns Hoved længst mod nord, er der flere muligheder for dykning. Vil man stranddykke, kan man gøre det både i Kattegat og i Storebælt. For uv-jægeren er der to store rev, der rækker forholdsvis langt ud i Storebælt, som kunne være et besøg værd. Her er der store fladfisk, havørreder og godt med multer i sæsonen. Har man båd med på dykketuren er det her, den skal i vandet og i Korshavn er der et slæbested. Båden giver adgang til fx Langøhoved, hvor der ligger en stenalderboplads på lavt vand. Dette er få minutters sejlads væk fra Fyns Hoved. Længere væk og nord for Fyns Hoved findes Lillegrunden. Dette stenrev, hvis dybde er blevet udvidet på grund af kraftig stenfiskning, byder på både vragdykning og naturdykning i høj klasse. Der kan være strømfyldt, men en snak med de lokale og et kig på www.frv.dk giver dig gode chancer for at finde roligt vand. Her finder man bl.a. vraget af M/S Nutte, der forliste i 1967. Hun var en coaster, som sejlede med koks, men blev desværre nedsprængt, og derfor ligger vraget spredt ud over det meste af Lillegrunden. Man kan kun komme til vraget fra østsiden på grund af dybden over Lillegrunden. Nutte blev bygget i Tyskland 1909 og havde en længde på 28 meter. Vragresterne er flot begroede og man kan træffe store torsk her.

Gode lave dyk
Som tidligere nævnt kan man komme helt ned til vandkanten flere steder. Et af stederne er Madehøj, som ligger på bagsiden af indsejlingen til Odense Fjord, en smal tragt som de lokale også kalder Gabet. Denne smalle port kan byde på en del strøm, men ud for Madehøj er der kun meget svag strøm og oftest ingen, da dette sted ligger i strømlæ. Man får næppe mere end fire til fem meter vand over hovedet på et dyk her, men den ringe dybde udlignes i den grad af det marine liv. Især i højsommeren er dette et supersted til foto. Man kan parkere meget tæt på vandkanten, hvis man tager hensyn til de lokale...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også