Aruba

Det første man ser, når man kommer til Aruba, er den lange ubrudte strand, som strækker sig langs øens ene langside. Sandet er finkornet og kridhvidt og stranden findes afbilledet på samtlige turistbrochurer, som nogensinde er lavet om øen. Trods en ganske massiv turisme, så har øen sjæl og charme. Øboerne påstår ofte og gerne, at har man én gang besøgt øen, så vil man komme igen. Der er en anelse sandhed i deres praleri. Aruba har en høj afslapningsfaktor og beboerne er utroligt venlige.

Vrag for alle
Dykningen holder høj klasse set med caribisk målestok. Den er herligt lettilgængelig og tilpasset de mange amerikanske turister. Alt er velordnet og sikkert. Der er dykkeguider med på hvert dyk og de udpeger gerne seværdigheder og kan hurtigt give dig et overblik over dykkestedet.
Som erfaren dykker risikerer du at blive lidt irriteret over operatørernes enorme forsigtighed. Efter nogle dage vil du dog begynde at forstå hvorfor. Som skandinav vil du ret hurtigt føle sig som en overlegen dykker. Mange af de amerikanere, som dykker, har dårlig fysik og mangelfulde færdigheder, så dykkeinstruktører og dykkeguider er tvunget til at overvåge dykkerne nøje. Al dykning på Aruba sker med bøjle-kobling og aluminiumsflasker, så sørg for at have en feriekobling med på rejsen, hvis dit regulatorsæt er med DIN-kobling.
Glem ikke at dykke på Antilla, der er et herligt vrag med en spændende historie. Det heroin, som blev smuglet i skibets pengeskab, finansierede et af øens første turisthoteller. Så vraget kan siges at være udgangspunktet for den fremgangsrige turisme.
Antilla var et tysk fragtskib, som havnede i en blokade på Aruba under anden verdensskrig. Det betød, at de ikke måtte forlade øen for de hollandske tropper. Hun er over 125 meter lang. Da det gik op for besætningen, at de snart ville blive tvunget til at overgive skibet til deres fangevogtere, åbnede de bundventilerne og sænkede skibet. Antilla ligger hvor hun sank, men nu i to dele. Hun brækkede over ved en senere torpedering af vraget. Her findes fotomuligheder for den dygtige fotograf. Vraget ligger lavt, hvilket gør det muligt at fotografere med naturligt lys. På vragets agter er der store chancer for at finde tudsefisk. Fiskene er dog ofte så godt kamufleret, at de er svære at finde. De lokale guider kan hjælpe dig med at lede, for de ved, hvor de skal lede og fiskene er ofte på samme plet i lange perioder.
Vraget er efterhånden noget rustent, så hvis du tænker på at penetrere, så vær meget forsigtig og gør det kun, hvis du er vraguddannet. Pladerne er rigtig gamle, så man kan se dem vaje svagt i strømmen.
Et andet must er Sonestra Airplanes. Dykkestedet ligger på revkanten hvor myndighederne sænkede to fly på dykkevenlig dybde. Det har man gjort til glæde for turisterne, men også for at aflaste revene. Man har et seriøst projekt for at holde sine rev rene og hele og har derfor faste fortøjningsbøjer på alle rev....