Ukendte Caribien
– St. Kitts & Nevis
Ved St. Kitts findes der en mængde vrag at dykke på. Jeg begyndte at fundere på, om vores fly snart ville slutte sig til mængden. Stormen over landingsbanen var ikke klinget af de seneste 45 minutter og piloten havde allerede afbrudt ét forsøg på at lande.
Bare nogle timer tidligere returnerede flyet til Gatwick efter, at en advarselslampe begyndte at lyse i cockpittet midt ude over Atlanten. Hændelsen fik en del af passagererne til at føle et vist ubehag. Landingen gik nu heller ikke stille af sig, og der gik en evighed, inden rystelserne i flyet stoppede. Så var det, at jeg ikke kunne lade være med at tænke på, hvilke andre overraskelser der mon lå og ventede på os i den kommende uge?
Jeg vil ikke virke utaknemmelig. Bestemt ikke. Jeg var inviteret på denne tur af Laura Storm, der havde vundet en rejse for to, som Årets Bedste Dykkemakker i magasinet Diver. Og der er vel ikke grænser for hvilke genvordigheder man finder sig i for en gratis dykkerejse til Caribien.
Opvartning og betjening
Bird Rock Beach Hotel ville blive vores hovedkvarter. Det lå bare to minutter fra Dive St. Kitts – vores dykkecenter den kommende uge. Dykkeguiderne Kent og Mike ledte foretagendet. Kent oppe på bølgerne med et fast greb om skibsrattet og Mike under vandet.
De fleste ville nok tro, at Kent var kommet hertil som backpacker fra USA for år tilbage, idet han var faret vild på vej til ingenting og derfor tilfældigvis var strandet på St. Kitts. Med hans drevne dialekt og let fraværende attitude virker den historie sandsynlig, men skinnet bedrager. Han er faktisk PADI Master Scuba Diver Trainer og tilfældigvis elsker han at være skipper på en dykkebåd.
Centret kører i afslappet stil, men med al den opvartning og betjening, som hører til dykningen i denne del af verden. Det betyder i princippet, at man skal skynde sig at få udstyret på og komme i vandet, hvis man ikke bryder sig om at få hjælp til hver enkelt lille ting. Mig selv? Jeg følger bare med strømmen, og med årets dykkemakker Laura ved min side, er det yderst usandsynligt, at noget bliver overset ved det sidste tjek.
God kondition
Bådturene var to tanks-dyk, der begge foregik om morgenen. Dermed havde vi eftermiddagene ledige til udflugter på land, eller vi kunne slappe af sammen med dykkeguiderne i strandbaren. Dagens første dyk plejede at være ved et rev væk fra kysten. Det andet dyk var et vragdyk nærmere kysten. Vrag er der masser af og de fleste ligger lavere end 20 meter. Sigten langs kysten var knap så god, men ved revene til havs var vandet klart som gin.
Tøndesvampe er ganske almindelige i denne del af verden, men det kan være svært at finde ubeskadigede eksemplarer. Visse dykkere mener, at det er sjovt at forsøge at krybe ned i dem for at blive fotograferet og det er ikke særligt befordrende for svampenes velbefindende. Formentlig gør de tropiske orkaner heller ikke sagen bedre.
Svampene...
