DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Event  Event
Baltic Tech 2022
De omkring 1.000 besøgende på messen fyldte godt op i foyeren uden for de tre auditorier.

Baltic Tech 2022

– To dage med de mest erfarne i dykkermiljøet

Tekst og Foto: Helene-Julie Zofia Paamand m.fl.

Baltic Tech blev afholdt første gang i 2007, da en gruppe entusiastiske, tekniske dykkere forsamledes i Gdynia, Polen. I 2022 er konferencen blevet en af verdens tre største med omkring 1.000 besøgende.

►  Konferencen afholdes over to dage hvert andet år. Se tidligere konferenser→

Teknisk Feedback

42 af miljøets mest erfarne ekspeditionsdykkere holdt oplæg om deres seneste arbejde og opdagelser, heriblandt Rannvá Jørmundsson og Maria Bollerup, som også medvirkede i seneste nummer af DYK. I daværende interview fortalte pigerne om deres medvirken i Xunaan-Ha ekspeditionen i Yucatanprovinsen i Mexico. Ved Baltic Tech, kunne de præsentere forberedelserne til en ny ekspedition, som finder sted næste år i Indonesien. De tog publikum med ind bag kulisserne og fortalte om det store planlægningsarbejde, der ligger forud for en ekspedition, som skal finde sted i en provins, hvor der absolut ingen logistik er for dykning. Projektet, som opererer under navnet Nixie Ekspeditions, kan følges her: instagram.com/nixie.expeditions→

Rannvá og Maria stod overfor nogle af verdens mest erfarne ekspeditionsdykkere og man kunne mærke nervøsiteten ved, at blotte sig allerede under forberedelserne fremfor at vente med at fortælle om ekspedition når den er overstået.

Der var konstruktiv kritik, men også masser af opbakning. Når de bedste tekniske dykkere i verden stimler sammen, så er det for at bakke hinanden op, dele ud af deres erfaringer og snakke om udstyr og sikkerhed. Og selvom omdrejningspunkterne for konferencen er de tre auditorier, hvor oplæggene holdes, så er producenter af udstyr også repræsenteret i foyeren. Rebreathere og alt indenfor varme og isolering kan findes. Det skyldes naturligvis at Batic Tech især handler om de mange projekter, der netop finder sted i Østersøen og i huler og miner i regionen. Og til den form for dykning er temperatur en stor faktor. Med rebreathere kan man flytte tid og dybde og det stiller dermed større krav til eksponering. Ophavsmanden bag konferencen er Tomasz Stachura, som er ejeren af Santi, hvis produktion af tørdragter også findes i Gdynia. Og selvom hans produkter naturligvis får en flot eksponering, så er hans sigte af danne rammen for at udvikle sporten.

Rebreather som bailout

Dét, der især optog publikummet indenfor udvikling og brug af udstyr, er det at bruge en rebreather som bailout ved rebreatherdykning. I flere oplæg, bl.a. af Paul Toomer blev emnet debatteret og udpenslet. Ved rebreatherdykning er ens bailout typisk en til flere ’almindelige’ stage flasker, som det også kendes ved åbent system. Forskellen er dog, at det samme dyk på rebreather typisk kræver en ekstra bailout, nemlig én, der kan bruges på den dybeste del af dykket. Og da en systemfejl kan opstå langt inde i dykket, skal rebreather dykkeren have bailout med til hele sin dekompression.

Det kan blive til rigtig mange stage flasker og giver logistiske udfordringer i ekspeditions øjemed. Derfor er der flere, der er begyndt at eksperimentere med...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #73:





SOME images:
Baltic Tech 2022, Baltic Tech 2022
De omkring 1.000 besøgende på messen fyldte godt op i foyeren uden for de tre auditorier.
, Baltic Tech 2022
Begge dage blev der lavet oplæg i de tre auditorier fra 42 af miljøets mest erfarne dykkere.
, Baltic Tech 2022
Baltic Tech 2022

Læs også