DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Big is beautiful – tigerglæde
Vi har alle en grænse for, hvor tæt vi vil komme, inden en situation forvandles fra at være spændende til at være ubehagelig. Hvor går din grænse?
1 af 1

Big is beautiful

– tigerglæde

Af Frederic Buyle
Skal man tæt på tigerhajen og virkelig forstå denne elegante, men også frygtede kæmpe, er fridykning et godt værktøj. Fridykkeren og fotografen Frederic Buyle lærte meget om de sydafrikanske tigerhajers sande natur.

Jeg har altid kunnet lide hajer. Så langt tilbage jeg kan mindes fra jeg var barn, læste jeg jævnligt bøger om hajer. Jeg var opslugt af dem. Selvfølgelig – jeg tilhører jo Dødens Gab-generationen. Men filmen styrkede bare mit ønske om at lære mere om hajer. Jeg husker, at jeg i min skoletid holdt foredrag om hajer. Jeg fortalte om de forskellige arter og brugte en masse tid på at tegne plakater og lave udstillinger. Det var minder…
Mit første møde med en virkelig haj var i Indonesien i 1988. Men det var ikke en ”rigtig” haj, men bare hajernes Lada, en hvidtippet revhaj. Året efter fik jeg grå revhajer og hammerhajer at se på Maldiverne. Siden dengang har jeg haft den store glæde at møde mange forskellige hajer rundt om i verden. Jeg får den samme følelse hver gang, jeg ser en haj. Det er en blanding af respekt og betagelse. Ethvert hajmøde er unikt.

Fridyk og hajer
Gennem de seneste tre år har jeg brugt endnu mere tid på hajer. Det har medført, at jeg har fotograferet og filmet dem. Men jeg har desuden engageret mig i et mærkningsprojekt af hajer. Her kan jeg anvende mine evner som fridykker til at nærme mig dyrene og fastgøre mærker. Mit primære fotoprojekt er at skildre fridykkere i samspil med store havdyr. Blandt mine billeder er hajer naturligvis velrepræsenteret.
Tidligere i år fik jeg chancen for at svømme med den store hvide haj uden bur. Uheldigvis kunne jeg ikke få taget de billeder, som jeg havde i hovedet. Oplevelsen blev således også præget af en smule skuffelse.
Derfor satte jeg mig for at få et bedre resultat, når jeg mødte tigerhajerne ved Aliwal Shoal i Sydafrika. Fotomodellerne i min billedserie af tigerhajer er to atleter i verdensklasse: Pierre Frolla og William Winram. Begge er fremtrædende fridykkere inden for konkurrencedykning. Og som mange af de dygtige fridykkere, elsker de havet og alle dets dyr. Begge var harpunjægere som teenagere. Det gav dem evnen til at nærme sig vilde dyr uden at skræmme dem. Jagten medførte desuden oceaner af tid i vandet, hvor de bare iagttog alt som levede og bevægede sig. Jeg har kendt Pierre siden 1996, hvor vi traf hinanden ved det første verdensmesterskab i fridykning. Vi har rejst sammen mange gange for at konkurrere. Men det vi bedst kan lide er at være i havet sammen med alle de væsener, som lever der.

Ny Kaledonien
Vi har været i Ny Kaledonien et halvt dusin gange. Der bor Pierres bror og man møder hajer i vandet hver dag. De mange hajmøder har hjulpet os til at forstå hajerne bedre.
William mødte jeg ved et fridykkerstævne for et par år siden. I marts sidste år tog han med som hjælper da vi skulle mærke hajer ved Malpelo Island ud for Colombia. I år havde vi held til at se store stimer af hammerhajer og talrige grupper af galapagoshajer.
Senest tog vi altså til Aliwal for at fridykke med tigerhajer. Vi vidste altså allerede i forvejen hvordan vi skulle opføre os sammen med...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også