Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
The Big Three på Ningaloo Reef – Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens ves
Mødet med hvalhajer er så godt som sikkert ved Ningaloo Reef. Det er nemlig sat i system. Hvalhajerne spottes fra ultralette fly, der leder dykkebådene i den rigtige retning.
The Big Three på Ningaloo Reef – Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens ves
En dykker forsøger at smelte ind i en stime storøjede snappere.
The Big Three på Ningaloo Reef – Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens ves
Stik poten frem! Dykkeguiden prøver at hilse på blæksprutten.
The Big Three på Ningaloo Reef – Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens ves
Wobbegongen er en fladtrykt haj, der er godt kamufleret. Smuk at skue, når man finder den, men den har et heftigt temperament.
The Big Three på Ningaloo Reef – Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens ves
Der er mange havslanger i området. Deres farlige bid og deres ekstreme nysgerrighed har gjort mange dykkere nervøse, men de er heldigvis fredelige.
The Big Three på Ningaloo Reef – Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens ves
En tålmodig havaborre modtager en ansigtsbehandling af to ihærdige pudsefisk.
The Big Three på Ningaloo Reef – Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens ves
Uplettet pincetfisk, Chelmon marginalis, med sin pincetmund er perfekt tilpasset til at finde føde, hvor andre har svært ved at komme til.

The Big Three på Ningaloo Reef

– Hvalhaj, pukkelhval og manta på Australiens vestkyst

Tekst Anna Lindstedt Foto Adam Butler

Ningaloo Reef på Australiens vestkyst er relativt ukendt for mange dykkere. Måske overskygges området af Great Barrier Reef? Ningaloo Reef er kendt for sin artsrigdom. Her findes 250 arter af koraller og 500 fiskearter, men vi opdagede også, at dyrene bliver usædvanligt store. Siden 1987 har dele af revet være klassificeret som en marin nationalpark.

Ningaloo er et af verdens største kystnære koralrev og bare ét af to koralrev i verden, som er dannet på vestsiden af et kontinent. På den sydlige halvkugle presses koldt vand fra Antarktis op langs vestsiden af landmasser og varmt vand fra ækvator føres ned langs østsiden, hvilket gør, at koralrev normalt set normalt findes på østkyster. Men takket være et lokalt fænomen, en sydgående varm strøm, som kaldes Leeuwin-strømmen, er der forudsætninger for dannelse af koralrev her.
1300 kilometer nord for Perth ligger den søvnige flække Exmouth med sine 2500 indbyggere. Byen er udgangspunktet for dykning på Ningaloo Reef og ligger næsten længst ude på en halvø. Passende nok stammer ordet Ningaloo fra de lokale aborigineres sprog og betyder omtrent odde. Det er hovedsageligt australiere, der kommer her.

Manta
Mange dykkere drømmer om at se mantaer. På Ningaloo Reef findes de i overflod i vores hjemlige sommerhalvår, når vandet er fuldt af næring. Desuden er de usædvanligt store. Ved ellevetiden kaster vi anker ved dagens andet dykkested. Vi har alle fire taget hætter på for ikke at fryse, og det vækker en vis forundring på båden. Dykkeguiderne, som selv blot dykker i tremillimeterdragter, spørger om ikke skandinaverne er vant til koldt vand. Når vi forklarer, at vi kun dykker i tørdragt hjemme, så kigger de endnu mere skeptisk på os. Stadig lidt nedkølede efter morgenens første dyk, hopper vi fulde af forventning i på Central Station, en af de sikreste steder at se manta. Dykkestedet har fået sit navn på grund af de pudsestationer, som findes her. Det er her mantaerne kommer for at få huden renset for parasitter af de pudsende fisk.
Vi når knapt nok at komme ned, før den første manta graciøst sejler forbi os. Vi svømmer efter den og sætter os på sandbunden ved siden af det store koralhoved, som udgør pudsestationen. Kun et par meter fra os udspiller et fantastisk skuespil sig når de fem store mantaer efter tur besøger pudsestationen. Vi sidder roligt på bunden og nyder synet. Det her er virkelig noget af det smukkeste, man kan opleve under overfladen. Efter nogle minutter kommer den største manta med et vingespænd på fire meter. Den svømmer lige mod mig. Den glider over mit hoved, kun en halv meter over mig, og jeg kan kun med besvær modstå fristelsen til at strække hånden op og lade den løbe langs mantaens underside. Dette her er dykning, når den er bedst!

Pukkelhvaler
I perioden mellem juni og november passerer pukkelhvaler forbi Ningaloo Reef. Vi ser grupper af pukkelhvaler fra båden næsten hver dag. De store dyr glider med lethed gennem vandet på deres vej mod nord. Pukkelhvalerne er en fredet dyreart i Australien, hvilket desværre indebærer, at man hverken må dykke eller snorkle med dem. Eneste chance for at se dem i vandet er, hvis man er så heldig, at de kommer forbi ved et tilfælde mens man dykker eller snorkler. Og det held havde vi!
Dagen begynder...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også