Colona IV
– en personlig beretning om en uheldig båd
Det hele startede midt i 70’erne, da nordmanden Freddy Storheil forlod livet som succesfuld forretningsmand, købte en lille lystyacht og sejlede ud i det blå på må og få. Skibet, der skulle være hans nye hjem hed Colona, men det forliste i Marbella i Middelhavet, hvorefter Freddy købte en ny sejlbåd. Den fik navnet Colona II. Freddy endte efterhånden i Eilat i Rødehavet, men var så småt ved at løbe tør for penge, så han begyndte at tage dykkere om bord. Han blev dermed en af grundlæggerne af Rødehavets dykkeindustri, og han opfandt nærmest liveaboard-begrebet. I slutningen af 70’erne kom flere Colona-både (III, IV og V) til, og senere også et landbaseret dykkercenter i Sharm el Sheikh.
– Jeg købte Colona IV på Mallorca i efteråret 1986. Jeg fik samlet en besætning og sejlede til Sharm el Sheikh, hvor vi straks begyndte at arbejde. Meningen var at dykke rundt i Sharm- og Hurghada-området med båden, men jeg havde kontrakt med et amerikansk selskab, som ville ned mod Sudan for at dykke, fortæller Freddy Storheil fra Phuket i Thailand, hvor han bor i dag.
– Det blev begyndelsen på turene mellem maj og september ned til grænsen mod Sudan. Jeg var den eneste, som dengang jævnligt tog dykkere til Brothers Islands, Dadalus, Rocky Island, Zabargad, Fury Shoals og Elphinstone. De første år havde vi faktisk hele området for os selv. Det var først i begyndelsen af 90’erne, at der kom andre til, husker Freddy Storheil.
Uheldene rasler ned
– Vi havde aldrig haft nogen ulykker. Men i april 1995, da Colona IV gik ned, skete der pludselig ting og sager. Jeg var på dykkemesse i London, og Colona IV var i Sharm el Sheikh, da de fandt vores svenske divemaster død i motorrummet. Det er stadig en gåde, hvordan han døde. Jeg fandt en anden divemaster på messen, som blev sendt til Sharm el Sheikh for at overtage jobbet. Første aften forsvandt han under et natdyk, hvor han drev til havs i gummibåden. To dage senere blev han samlet op af en ægyptisk pilgrimsbåd og havnede i Jedda.
– Ugen efter blev jeg vækket i havnen i Eilat om bord på Colona II med besked om, at Colona IV var gået ned på et rev ved Hurghada. Jeg husker min første reaktion: ”Nu må det da være nok!”.
Colona IV havde en svensk skipper og en besætning på fire. En aften sejlede skibet fra Sharm el Sheikh for at gå til Hurghada, hvor det næste dag skulle have ti italienske dykkere om bord. Det var hårdt vejr, og skipperen drejede lidt for tidligt på den sidste strækning og gik på revet ved Sha’ab Ruhr. Via VHF fik han kontakt med en slæbebåd i Hurghada, som gik ud for at hjælpe. Men slæbebåden måtte vende om med motorproblemer. En dykkebåd gik ud i stedet, men den fik en brand om bord og måtte også vende om!
Colona IV gled af revet omkring kl. 2.00 om morgenen. Mandskabet hoppede om bord i den store gummibåd, men i det dårlige vejr blev gummibåden fyldt med vand, og påhængsmotoren gik i stå....
