På den fede måde
– Techreational vragsafari i det nordlige Rødehav
Rødehavet bliver aldrig det samme igen. Efter en uge med dobbeltsæt, scooter, trimix og stageflasker, hvor mange af de grænser, der tidligere har præget mine dyk, er pist væk, er jeg for altid solgt til tech diving i det Røde Hav. Det blev til en del personlige rekorder. 12 vrag på én uge. Fire vrag på samme dyk. 100 minutters bundtid på Thistlegorm. En håndfuld dyk dybere end 75 meter. Rødehavet bliver aldrig det samme igen.
Faisal og jeg ligger og zig-zagger i en lille zodiac ved siden af liveaboarden MV Tala, mens kaptajnen om bord med sin instrumenter prøver at finde vraget på bunden 83 meter under os. Efter få minutter (den kaptajn kan sit kram!), får vi et ok-signal fra broen, og vi hopper i. Jeg har allerede to af stageflaskerne fastgjort i venstre side, men før vi kan lade os synke mod bunden, skal vi lige have den tredje stageflaske, vores scootere samt vores kameraer rakt ned og gjort fast. Så går det ellers nedad. Foran venter et af de mest ambitiøse dyk, jeg har udført i Rødehavet. Og et dyk, der stadig giver mig gåsehud af fryd at tænke tilbage på.
Protokollerne for håndtering af tre stageflasker samt en scooter, er ikke rigtig indrettet for uv-fotografer. Jeg mangler hænder. Jeg ønsker, at jeg havde en tredje hånd til næsen, da min venstre hånd styrer scooteren og min højre har godt fat om mit kamera.
På 50 meter møder vi en termoklin og temperaturen falder mærkbart. Jeg er glad for, at jeg er i tørdragt, selv om kalenderen viser 1. juli i dag.
Så kommer fartøjet endelig til syne. På trods af den frie nedstigning på åbent hav, rammer vi vraget perfekt. Vi er klar til at udforske Al Qamar Al Saudi Al Misri.
Mayday
Al Qamar Al Saudi Al Misri betyder noget så poetisk som den Saudi-ægyptiske måne – eller noget i den stil. Skibet blev søsat i Danmark i 1970 under navnet Trekroner. RoRo-færgen (Roll on Roll off) kunne medtage 120 biler og 700 passagerer. Hun var 125 meter lang og 20 meter bred. Allerede i 1971 skiftede hun navn til Dana Corona og flyttede til Middelhavet. I 1979 skiftede hun igen navn til Dana Sirena. I 1983 ændrede hun igen adresse, denne gang til Jeddah med et nyt navn malet på stævnen: Al Qamar Al Saudi II, der senere blev til Al Qamar Al Saudi Al Misri (Misr = Ægypten), og hun sejlede nu mellem ægyptiske havne og Jeddah i Saudi-Arabien.
Den 18. maj 1994, undervejs til Suez med 500 passagerer og en besætning på 83 om bord, udbrød en brand i maskinrummet. Branden spredte sig hurtigt, og der blev udsendt mayday-signaler over radioen. Passagerer og besætning var på vej i redningsbådene, mens andre sprang over bord, inden de nærmeste skibe nåede at komme til undsætning.
Et af de tililende fartøjer var den amerikanske destroyer, USS Briscoe. Kaptajnen beordrede en helikopter i luften, der hjalp med at bjærge passagerer, både fra det brændende skib og fra havoverfladen. Efterfølgende fik 15 besætningsmedlemmer fra Briscoe en Navy/Marine Corps Medal for deres heltemodige indsats. Al Qamar sank næste morgen sydvest for Shag Rock. Otte omkom og 50 blev såret.
Al Qamar Al Saudi Al Misri
Der er ingen strøm og sigten er nogenlunde, men slet ikke på højde med det bedste, som Rødehavet normalt kan præstere. Det er mørkere hernede, men skibet ligger på en sandbund, der lyser lidt op og giver det hele et uvirkeligt skær. Så snart vi rammer færgen, der...
