DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Dykkemedicin  Dykerimedicin
DCI – få opdateret din viden
DCI – få opdateret din viden
1 af 1

DCI

– få opdateret din viden

Af Dr. E.D. Thalmann med rapporter fra Renee Duncan og Joel Dovenbarger foto martin örnroth

DCI – Decompression Illness – er en fællesbetegnelse for to fænomener. Dels trykfaldssyge og dels AGE (ateriel gasemboli). Trykfaldssyge skyldes bobler, der dannes og vokser i vævet, hvor boblerne kan forårsage lokale skader. AGE er resultatet af bobler, der kommer ind i lungernes blodomløb. Derfra transporteres de ud i arterierne og kan forårsage skader langt fra det sted, hvor de er dannet. Boblerne blokerer så for blodgennemstrømningen i de finere blodkar.

 DCI kan ramme dykkere, piloter, astronauter og håndværkere, som arbejder i trykpåvirkede omgivelser. Hvert år kommer cirka tusind dykkere ud for trykfaldssyge i USA. Den største risikofaktor er, at trykket i omgivelserne mindskes, men også andre faktorer øger risikoen. Blandt de velkendte faktorer er dybe og/eller langvarige dyk, koldt vand, hårde fysiske anstrengelser på dybt vand og hurtig opstigning.
Gasemboli er tæt forbundet med hurtige opstigninger. Der findes andre faktorer, man anser for at øge risikoen for DCI, men uden at man har afgørende beviser for det. Det er blandt andet overvægt, dehydrering, hårde fysiske anstrengelser umiddelbart efter opstigning og diverse lungesygdomme. Desuden synes individuelle risikofaktorer også at eksistere. De er dog endnu ikke blevet kortlagt, men de kan være årsag til, at visse dykkere er mere disponerede for at blive ramt af trykfaldssyge end andre – på trods af, at de har haft samme dykkeprofil.
DCI rammer altså lidt tilfældigt. Næsten en hvilken som helst dykkeprofil kan føre til symptomer – uanset hvor sikker, den kan synes at være. Årsagen er, at risikofaktorerne (både de kendte og ukendte) kan påvirke sandsynligheden for DCI på utallige måder. Derfor skal en undersøgelse af en given dykkers symptomer på DCI bedømmes i hvert enkelt tilfælde. Bedømmelsen kan ikke bare ske ud fra dykkeprofilen.

Dekompressionssyge
Trykfaldssyge (vi forsøger at udfase det lidt upræcise begreb dykkersyge, red.) kaldes også for dekompressionssyge. Den forårsages af mangelfuld dekompression, efter at kroppen har været udsat for højt tryk. I en del tilfælde er symptomerne svage og ikke umiddelbart problematiske. I andre tilfælde er skaden alvorlig. Så gælder det om at handle hurtigt. Jo før behandlingen sættes i gang, jo større er chancen for at komme sig fuldstændigt.
I løbet af et dyk absorberer kroppens væv nitrogen (og andre inerte gasarter som fx helium, hvis der anvendes trimix) proportionelt med trykket i omgivelserne via åndingsgassen. Det udgør ikke noget problem så længe dykkeren bliver på samme dybde eller under samme tryk. Problemet opstår, hvis trykket mindskes alt for hurtigt. Den inerte gas, der er ophobet i kroppens væv, danner bobler i væv og blod. Normalt sker det, når dykkeren overskrider eller går alt for tæt på grænserne i dykketabellen. Men det kan altså også ske selvom alle forskrifter er fulgt nøje.
Bobler, der dannes i eller tæt ved leddene, antages for at være årsagen til smerten ved de symptomer, der går under det klassiske navn bends. Hvis større mængder bobler dannes, kan der udspille sig komplicerede processer i kroppen – normalt i rygmarven eller hjernen. Blandt dem findes følelsesløshed, lammelser og forstyrrelser i hjernens højre funktioner. I tilfælde af, at man har misset vigtig dekompression, kan store mængder bobler bevæge sig over i kroppens vener. Det kan forårsage blodpropper i lungerne og sammenbrud i blodcirkulationen....

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også