Deko for dummies 4

Et utal af de teknologier og hjælpemidler, som vi omgiver os med i dagligdagen, er oprindeligt udviklet til at løse opgaver i militær- og rumfartsindustrien. Det startede som hemmelige eller højt specialiserede teknologier, men efterhånden har almindelige mennesker også fået glæde af mere eller mindre uundværlige opfindelser som fx velcro, mikroprocessorer, teflon og kuglepenne, der kan skrive opad. Og inden for dykning kan vi takke rumfarten for udviklingen af tørdragtslynlåsen. Den blev nemlig oprindeligt udviklet til de rumdragter, der blev anvendt i NASAs Apollo-programmer, men den viste sig at fungere glimrende i dykkerdragter.
I en stræben efter at komme dybere ned, dykke længere og udforske mere på en sikker måde, er tekniske dykkere blevet en slags testpiloter for fritidsdykkere. Mange nye teknikker, principper og procedurer har først set dagens lys i tek-dykkerkredse, før de efterhånden er blevet taget i anvendelse inden for fritidsdykningen. Et eksempel er den alternative luftkilde, der i dag af de fleste opfattes som en naturlig del af udstyret. De færreste tænker nok på, at idéen oprindeligt kommer fra huledykkermiljøet. I gamle dage var makkerånding, hvor to dykkere skiftedes til at trække vejret fra samme luftkilde, standardløsningen i en tom for luft-situation. Men det er en besværlig affære i de snævre omgivelser i en hule. Derfor fandt man på at sætte en ekstra regulator med en lang slange på flasken, så dykket kunne afbrydes med dykkerne svømmende efter hinanden. Snart fik fritidsdykkere øjnene op for den indlysende gode idé, og nu er det vel kun de færreste, der sværger til makkerånding.
Der er dog stadig områder, hvor tek-dykkernes praksis sagtens kan udvides til også at gælde inden for fritidsdykningen, men lad os lige definere begreberne først: En fritidsdykker eller rekreativ dykker (i det følgende kaldet en rek-dykker), dykker ikke dybere end 30-40 meter, anvender kun én gas på hele dykket og stikker ikke hovedet (særlig langt) ind under noget, der begrænser adgangen til overfladen.
En teknisk dykker (i det følgende kaldet en tek-dykker) skifter gerne gas undervejs i dykket eller anvender hellukkede rebreathers. Han dykker så dybt, eller så langt ind som missionen kræver, også hvis det medfører tag over hovedet-situationer i huler, i vrag eller under is.
Det siger sig selv, at man ikke bare er tek-dykker, fordi man svømmer langt ind i et vrag. Det der først og fremmest kendetegner en tek-dykker er en kompromisløs holdning til sikkerhed, som er opnået ved en kombination af uddannelse, træning, vedligeholdelse af færdigheder og en vilje til aldrig at slække på udstyrskravene. Både rek-dykkere og tek-dykkere er dog i sagens natur sportsdykkere, der til syvende og sidst dykker for deres fornøjelses skyld.

LÆR

TEK
Tek-dykkere er gode til at lære af fejl. De evaluerer egne og andres dykkeprojekter og uddrager...