Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Foto  Foto
Den svævende fotograf – få bedre billeder
Den svævende fotograf – få bedre billeder
Den svævende fotograf – få bedre billeder
Mange af de bedste undervandsbilleder er taget nedefra og op. Øv dig i at fotografere i forskellige stillinger.
Den svævende fotograf – få bedre billeder
Kommer du for tæt på motivet med et kamera i hænderne, er det guld værd at kunne bakke med finnerne. Lær at svømme baglæns.

Den svævende fotograf

– få bedre billeder

Af: John Liddiard

Når vi taler om undervandsfoto, så handler det næsten altid om blænde og lukkertid. Eller om hvilke blitzindstillinger og objektiver, der er bedst. Men nu vil vi rette fokus på det, der er bag kameraet – fotografen. Vi kommer med gode råd om, hvordan du bevæger dig rundt langs revet eller på vraget med minimal indvirkning på miljøet.

Et spørgsmål fra en deltager på en fotoworkshop på London International Dive Show fik mig til at tænke: Hvilke dykkemetoder er der behov for, at undervandsfotografer træner i? Panelet anbefalede straks – og med god grund – afbalancering. Men efter at havde tænkt det igennem, kom jeg på mange andre færdigheder, som spirende undervandsfotografer og videofotografer med fordel kan finpolere – og opnå bedre resultater med.

Perfekt afbalancering
Kontrol med din afbalancering er en grundlæggende færdighed. Det er afgørende for mange grene af dykning – ikke bare fotografering. God opdriftskontrol reducerer gasforbruget og mindsker skader på omgivelserne med dine finner. Generelt vil det føles mere behageligt at opholde sig i vandet, og du føler dig mere i ét med det våde element. Fotografer har brug for at komme tæt på deres motiv. Ofte befinder motivet sig på et skrøbeligt koralrev, og det gælder om at finde en god kameravinkel uden at skade noget levende eller hvirvle partikler op, der ødelægger billederne.
Mange dykkere tror, at de er perfekt afbalancerede, lige indtil de bliver distraheret af noget, fx en øvelse eller at skulle tage et billede. Så begynder de at synke. Det skyldes, at de som udgangspunkt er for tunge i vandet og holder sig oppe ved at svømme lidt hele tiden for at blive på niveau. For dem, der ikke er vant til at være neutrale, føles det som om man er for let i vandet og hele tiden er ved at flyde op. Den fornemmelse er helt naturlig. Neutral opdrift er nemlig kunsten at vedligeholde en ustabil ligevægt med så små ændringer i sit lungevolumen som muligt for at holde sig på en konstant dybde.
Øv dig ved at finde et holdepunkt for dit blik. Læg dig horisontalt i vandet, og hold dig i øjenhøjde med dit fikspunkt. Vent, til du fundet roen, og luk så øjnene, og fortsæt med at hænge der. Åbn øjnene og tjek dit fikspunkt.
Undersøg, hvor længe du kan lukke øjnene uden at synke eller flyde op. Hvis du opdager, at du bruger hænderne for at klare det, så fold hænderne, og hold dem i ro. Lav derefter øvelsen igen, men denne gang med et kamera i hånden.
DIR-dykkere har et trick til denne øvelse. De hænger et spejl ned i vandet, så de kan beundre deres spejlbillede, mens de svæver perfekt afbalanceret. Det kan måske virke en anelse forfængeligt, men det er faktisk en god måde at øve trim og balance på.

Usædvanlige vinkler
Adskillige erfarne dykkere har glimrende kontrol over deres afbalancering – så længe de ligger horisontalt i vandet. Giv dem en kamera, og bed dem tage et billede opad, så de er nødt til at rulle om på siden og dreje sig lidt for at finde den rigtige vinkel. Pludselig mister de deres evne til afbalancering. Erfarne undervandsfotografer plejer derimod at kunne udføre den slags manøvrer uden overhovedet at tænke over det.
Fotografer skal altså kunne afbalancere sig i alle positioner, ikke bare liggende på maven i vandet. Du...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også