Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Viden  Vetenskap
Doping – lær af havpattedyrene
Doping – lær af havpattedyrene
1 af 1

Doping

– lær af havpattedyrene

Tekst: Jesper Kjøller Grafik: Charly Nielsen

Vi kan med rette være lidt misundelige på havpattedyr som fx delfiner og sæler. De kan holde vejret, mens de dykker i en time eller mere. Men vi mennesker rummer faktisk nogle af de samme fysiologiske mekanismer, der tillader de dykkende pattedyr at økonomisere med deres ilt. Det er en slags naturlig doping …

Hvalerne og sælerne har igennem udviklingen rendyrket en række fysiologiske mekanismer, der gør, at de kan holde vejret meget længe. De kan fx opmagasinere ilt i musklerne, sænke hjertefrekvensen og sammentrække blodkarrene for at økonomisere med ilten og anvende den dér, hvor der er mest brug for den. Kredsløbet mellem lungerne, hjernen og hjertet er det vigtigste at forsyne med ilt, så de dykkende pattedyr nedprioriterer simpelthen ilttransporten til sekundære organer.
Men vores fælles oprindelse millioner af år tilbage i udviklingen fornægter sig ikke. Vi deler faktisk disse evner med hvalerne – dog i en noget mere beskeden målestok. Der er nemlig en reminiscens af den såkaldte dykkerrespons eller mammalian diving reflex hos pattedyr på land. Og således også hos Homo sapiens – mennesket.
Denne mekanisme sætter ind, når dit ansigt kommer i vand. En række receptorer, bl.a. omkring næsen og i panden, sætter refleksen i gang. Og den styrkes, når kroppen kommer længere ned, og trykket stiger. Signalerne fra receptorerne i ansigtet tolkes af vores autonome nervesystem, og det er derfor uden for vores bevidste indflydelse.
Refleksen forårsager en sammentrækning af de perifere blodkar (vasokonstriktion) og nedsætter hjertefrekvensen (bradycardia). Det medfører, at den tilgængelige mængde blod primært strømmer rundt til de vigtige organer, og at blodet flyder langsommere rundt.
De første gange, du havde vand i din dykkermaske, syntes du sikkert ikke, det var behageligt. Men efterhånden som du (forhåbentlig) slapper af, når der er vand i masken, kan du prøve at lægge mærke til, at det faktisk har en beroligende virkning på dig. Prøv enten i svømmehallen eller på en dykkerferie i varmt vand at tage din maske helt af og lægge dig på bunden. Træk vejret stille og roligt, og føl, hvordan roen sænker sig i kroppen. Det er en god og vigtig øvelse i stresshåndtering. Og en måde at blive ét med vandet.
Seriøse fridykkere træner i at udnytte refleksen optimalt. Og da de skal have alle marginalerne på deres side for at slå rekorder, stimulerer de dykkerresponsen yderligere ved at have meget små (eller ingen) masker på. Derved bliver størstedelen af deres ansigt vådt. De små masker har også den fordel, at man ikke spilder kostbar luft på at trykudligne dem.
Efter megen træning i apnea (dvs. i at holde vejret) stiger antallet af røde blodlegemer i kroppen på samme måde, som når idrætsfolk træner i højder. Ilttransporten bliver mere effektiv, når hæmatokrit-værdien stiger – og det er helt uden brug af EPO!
Men det er nu lettere bare at være en delfin. Måske i det næste liv?

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også