DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
Dykningens Dag 2007 – hele repertoiret
1 af 17

Dykningens Dag 2007

– hele repertoiret

Dansk dykning er altid afhængig af vejret. Og for at understrege dette faktum, fremviste lørdag d. 19. maj stort set hele repertoiret fra silende regn og blæst, til høj sol og fladt vand. Men landet rundt lod de danske dykkere sig ikke kue og mødte alligevel talstærkt op på hele 15 forskellige lokaliteter i det ganske land, trods det lunefulde vejrlig.

SJÆLLAND

København
Igen i år var Søværnets Dykkerskole på Holmen vært for årets arrangement. Desværre startede dagen med silende regn, men der blev alligevel dykket og snakket dykning til den store guldmedalje. Der blev sejlet ture til Kanonvraget i Vedbæk Sportsdykkerklubs kutter Triton, der også transporterede dykkere på naturdyk, og alle ture var fuldt bookede. Desuden fik en snes prøvedykkere deres dåb i havnen, hvor også uddannede dykkere benyttede den sjældne mulighed for at dykke inde på søværnets område, der normalt er forbeholdt uddannelse af militær- og erhvervsdykkere. Søværnet benyttede lejligheden til at vise interesserede rundt i faciliteterne og der var fulde huse på rundvisningerne, der blandt andet besøgte trykkammeret og dykkerskibet Læsø. Dykkergitte og Amager Dykkercenter stod sammen med Søværnet for arrangementet og Tommy ”Netfisker” Lund fra Windsor Fisk sørgede for traktement af de sultne gæster. Danmarks Radio lagde vejen forbi for at lave et indslag, der blev bragt i nyhederne 18.30. og igen kl. 21.00.

Helsingør
Også i Helsingør var der mulighed for at få sig et sjældent dyk på et ellers utilgængeligt område. Kronborghullet, som stranden foran Kronborg hedder i folkemunde, har desværre været lukket for dykning i de sidste par år. Hullet ligger tæt på havnen, hvorfra færgerne går mellem Helsingør og Helsingborg hvert 20. minut, men hvis man bliver på lavt vand, er der ingen fare. Ligesom forrige år, havde arrangørerne fået en speciel tilladelse til at afholde D-dag i Kronborghullet. Som i København var den første halvdel af dagen præget af regn. Men efterhånden kiggede solen frem over Nordsjælland, og MasterDive, Lyngby Dykkerskole, Dykkertaxa, Marina Dykkercenter og Øresundsakvariet nød dagen. Ocean Dive og Superdive havde et par elever med i vandet.
Rødvig
Ved Rødvig Havn på Stevns havde Haslev Sportsdykkerklub, Solrød Sportsdykkerklub og Stevns Dykkerskole i fællesskab stablet et arrangement på benene. Selvom det blæste og regnede, kom teltene op at stå inden kl. 10. Indskrivningen kunne starte, grillen blev kørt i stilling og bådene blev sat i vandet. Klubberne fremviste udstyr og med en varm kop kaffe i hånden kunne man stille spørgsmål og høre om den dejlige verden under overfladen. For dem, som søgte nye udfordringer, havde Stevns dykkerskole og Hydrofobia lavet en lille udstilling om rebreather og trimix-dykning. Over middag begyndte det at klare op, så man kunne komme i gang med strand- og vragdyk.
Der var mulighed for at gå i vandet fra strandsiden eller blive sejlet ud fra havnen og plumpe i, og svømme ind. Hydrofobia satte kurs mod Enigkeit med det første hold dykkere. Efter et par ture frem og tilbage var klokken blevet hen mod 16.00 og det var tid til at søge mod Rødvig Havn igen og takke af for et rigtig godt arrangement.

...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

Interview med Lars Kirkegaard
– skandinavisk koordinator for Dykningens Dag

Dykningens Dag holdes i år 15 steder i Danmark, otte steder i Sverige, og i Norge havde man Dykningens Dag i forbindelse med NSDF´s 50 års jubilæum. Hvordan startede Dykningens Dag oprindeligt?
– Dykningens Dag er ikke en unik idé, da man i mange andre sportsgrene også har en speciel dag. På Sjælland har der oven i købet eksisteret en tradition for at et par butikker og klubber slog sig sammen, om at arrangere prøvedykning ved stranden om sommeren. På DYK har vi også talt om det flere gange. Men i 2003 afholdt PADI et branchemøde i København. Her kom tanken op igen. Dansk Sportsdykker Forbund besluttede sig for at støtte idéen, men havde flere henvendelser fra klubber der ønskede en ”Klubbernes Dag”, så derfor kunne de ikke lægge et 100 % engagement i projektet fra start.
Hvem står bag i dag?
– Dykningens Dag er egentlig et autonomt projekt, hvor alle kan gøre hvad de vil. Logoet ligger tilgængeligt på hjemmesiden, og man må bruge dagen som en skabelon for sine egne arrangementer, og ride med på bølgen af medieopmærksomhed. Så det er de enkelte ildsjæle i lokalområderne, der laver den største indsats. På nuværende tidspunkt er DSF repræsenteret af Kirsten Klaaborg, som ud over at være drivkraft på Fyn, også hjælper mig med koordinering. Derudover bruger jeg tid på at opfordre butikker og klubber til at deltage. Jeg får lavet T-shirts og plakater, og sendt dem ud, og så bruger jeg energi på hjemmesiden, som for øvrigt findes på tre sprog. Stort set alle dykkeorganisationer i Norden støtter desuden arrangementet

Hvorfor egentlig bruge så meget energi på sådan et projekt? Tror du ikke, folk kommer ud og dykke uden, at der findes en kunstig skabt anledning?
– Jo, de etablerede dykkere skal skam nok komme ud og dykke, men der er da en del, der bruger undskyldningen for at komme lidt væk hjemmefra og ud og møde andre dykkere. Desuden har Dykningens Dag et langt større erklæret mål, nemlig én gang om året at gå sammen i branchen og råbe i kor. Dykning er en lille sportsgren, men den fascinerer mange mennesker. Derfor er det meget nemt at få medierne i tale. Og det er vigtigt for en lille sportsgrens eksistens. Desværre findes der ikke penge nok i branchen til at gå på tv og fortælle om dykning, men hvis man kan få medierne til at henvende sig og fortælle vores historie, så er det ekstremt effektfuldt.

Dykningens Dag er ret speciel i år, da den er udvidet til de Skandinaviske lande. Hvorfor er den det?
– Sverige har vist interesse i et par år, og da den svenske dykkebranche er ret godt organiseret, har det egentligt blot været et spørgsmål om at skubbe til de rigtige personer i PADI og SSDF. Sverige har været igennem mange af de samme opstartsproblemer som Danmark, især når det gælder om at forklare branchen hvorfor det er vigtigt at yde denne fælles indsats. Med otte arrangementer det første år har vi absolut grund til at være tilfredse.

Hvad sker der til næste år?
– Det sjove er, at det aner jeg jo ikke! Det må de enkelte dykkere selv finde ud af. Jeg håber rigtig mange har forstået hvorfor de skal deltage i Dykningens Dag, og at grupper fra forskellige områder slår sig sammen til at skabe noget stort. Det vil gøre det nemmere at lave presse omkring det. At Norge og Sverige får flere arrangementer, forventer jeg også. Vi sætter en ny hjemmeside op inden alt for længe, og så håber vi, at der er nogen, der melder ind med nogle arrangementer i god tid.

Følg med på www.dykningensdag.dk

Fakta

Event i Lillebælt
Allan Greisen er manden, man tilkalder når det umulige skal gennemføres. Han har kørt over indlandsisen i en firhjulstrækker. Han har spulet gamle bombefly fri af isen. Han har hævet et gammelt bombefly, som skaffede ham en større retssag på halsen. Han har skåret en gammel Boeing 727 i stykker og fragtet den til Danmark i flere stykker, hvorpå han har samlet den igen og stillet den op foran et reklamebureau i Skanderborg. Det virker som om ordet umuligt ikke er en del af hans ordforråd og det var også præcis den indstilling, han havde, da han besluttede at køre under Lillebælt i en Mitsubishi Pajero. I første omgang havde han eksperimenteret med at få motoren til at køre ved hjælp af et sindrigt snorkelsystem, men han indså hurtigt, at bilen skulle trækkes af en trawler.
Undervejs havde han selskab af Jimmy Larsen og begge dykkede de på Inspiration. De havde gas til 4,5 timer, hvis nu uheldet skulle være ude og de blev klemt fast i bilen på bunden.
Den usædvanlige færd startede fra græsplænen ved Snoghøj i Jylland og gik derefter direkte ud i bæltet, hvor de rundede en dybde på ca. 45 meter. I rebreatheren havde de en trimixblanding for hele tiden at være så klare i hovederne, at de kunne styre bilen ordentligt. Det viste sig dog at være svært at gøre i praksis, for bilen pløjede så meget mudder op, at de ikke kunne se ud over kølerhjelmen. I stedet måtte de klamre sig så godt fast de kunne, og håbe på, at skipper på trawleren kunne sit kram.
Tiden under bæltet var beregnet til 60 minutter, men på grund af en vanskelig fotosession og et kabel, der måtte strammes op umiddelbart inden exit, blev tiden forlænget med 10-20 minutter. Ret flot regnet ud, når man tænker på, at de ikke har kørt distancen før. Der var også monteret kameraer på bilen. Og to af dem havde endda kabler til overfladen, så der var muligt at følge med i, hvad der skete under overfladen. Kameraerne var monteret på køleren, og selv om LH Camera, som havde leveret dem, havde valgt den mindste model, som næsten ikke havde nogen vandmodstand, blev de alligevel revet af nogle gange under underfarten, og måtte repareres i farten.
Da trawleren nåede modsatte bred, kunne den naturligvis ikke trække bilen helt op på land. En Falck-bil skulle klare de sidste meter. Det tog et stykke tid at få kablerne skiftet, så de mange hundrede forventningsfulde mennesker, samt et ret stort pressekorps, måtte væbne sig med tålmodighed. De to dykkere kunne herefter åbne bildørene og tømme kabinen for de mange liter vand, til stor morskab for den ventende folkemængde.

Læs også