DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
Dykningens Dag 2009 – grill i regnvejr
Ved Amager Strandpark stimlede man sammen i teltene for ikke at få for meget regnvand i kaffen.
Dykningens Dag 2009 – grill i regnvejr
Dykningens Dag hænger uløseligt sammen med grill.
Dykningens Dag 2009 – grill i regnvejr
Dykkerklubberne Krabben og Limfjorden stod i fællesskab for arrangementet i Nordjylland.
Dykningens Dag 2009 – grill i regnvejr
De lette adgangsforhold og den korte svømmetur ud til det lille vrag på 10-11 meter, har gjort Trykkerdammen syd for færgelejet i Helsingør til et af landets mest populære dykkesteder.

Dykningens Dag 2009

– grill i regnvejr

Af Jesper Kjøller mfl.

Ligesom for at understrege, at det danske vejr altid spiller en aktiv rolle i dykningen herhjemme, så var lige præcis lørdag d. 16. maj nærmest den eneste dag hele foråret, hvor vejret ikke var godt. Men det skal mere til at skræmme danske dykkere, der trods regn og blæst, alligevel mødte op for at fejre Dykningens Dag 2009.

At dømme efter billederne og rapporterne, der kom ind fra hele landet, havde udlejere eller sælgere af telte og mobile pavilloner kronede dage d. 16. maj. Normalt plejer det ellers at være grillen og pølserne, der er i højsædet, når danske dykkere mødes, men i år var forudsætningen for overhovedet at få liv i grillen på Dykningens Dag, at man på en eller anden måde kunne skaffe sig tørvejr og læ for vinden.

Helsingør
God adgang til fremragende kystdykning og kort sejlads til mange gode øresundsvrag, gør Helsingør til en klassiker blandt destinationerne på Dykningens Dag. De sidste par år har Kronborglagunen lagt strand til. Det er desværre ikke længere tilladt at dykke der, men i forbindelse med Dykningens Dag, har man opnået en særtilladelse til at dykke foran Kronborg. Men i år anvendte man en anden klassisk Helsingør-lokalitet, Trykkerdammen. Her har utallige sjællandske dykkere haft deres første undervandsoplevelser, og vraget af Twin har – selv om den lille kutter har kendt bedre dage – har været mange dykkeres første vragdyk, fordi det kan nås fra kysten.
Master Dive afviklede talrige prøvedyk og udstillede dragter fra DUI. I Master Dive-teltet havde også fotodyk.dk en udstilling, hvor der blev snakket undervandsfoto og Lyngby Dykkercenter fremviste teknisk dykkergrej og afviklede prøvedyk på X-scooter.
Københavnercenteret 2DIVE var også på pletten med en ordentlig håndfuld prøvedykkere. Master Dive havde udlagt en line til vraget, så det var muligt at svømme direkte derud uden alt for store navigationsmæssige udfordringer. Oven over Twin lå dykkerskibet Aquanaut fra dykkerklubben af samme navn. Her kunne man svømme op og få en kop varm kakao inden man fortsatte dykket.
Desværre måtte de planlagte vragdyk med Dykkertaxa aflyses på grund af en strid østenvind, men i det mindste holdt det tørt, så fremmødet var faktisk glimrende, humøret højt, og der var talrige dykkere i vandet det meste af dagen.
Amager Strandpark
Mens det holdt nogenlunde tørt i Helsingør, var Amager Strandpark udsat for et fænomen, der i det meteorologiske fagsprog ikke kan beskrives som andet end … pisse regnvejr. Det silede ned det meste af dagen. Normalt er Strandparken en genial lokalitet til afholdelse af den slags arrangementer, fordi der på en god dag kommer mange mennesker forbi, og det er jo netop en af formålene med Dyknigens Dag: at vise dykning frem for offentligheden. Desværre var det ret småt med tilfældigt forbipasserende denne dag – de fleste skulle nok have ret tungtvejende argumenter for at bevæge sig uden for en dør denne lørdag.
Men mens Helsingør var plaget af vind, var vandet på dykkebanen Havheksen nogenlunde fladt og de mange prøvedykkere, der fik deres dåb på Havheksen, havde gode oplevelser og fin sigt på trods af det mørke vejr og de relativt få forbipasserende.
Dykkerklubben Goplen, ScubaGear, King Fish Dive & Travel og Ocean Dive havde alle gjort en brav...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også