DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Røsnæs - Vestsjælland
Parkeringsmulighederne tæt på vandkanten gør dykningen ekstra bekvem.
Røsnæs - Vestsjælland
En af de flade på vej i nettet.

Røsnæs

- Vestsjælland

Tekst og foto: Dennis Lisbjerg

Min makker og jeg har flere gange taget turen ud til Ulstrup ved Røsnæs og set masser af fladfisk. På en god dag, hvor vinden er svag og vandet roligt, kan man parkere få meter fra vandkanten og nyde vandets klukken, mens man klæder om. 

Denne dag så det fint ud. Så vi satte en karabinhage i blybæltet, og pakkede fangstnettet i lommen på BCD’en. Som altid, aftalte vi kun at fange de helt store fladfisk, og kun bruge kniven, hvis vi følte, at vi havde gode chancer for at finde flere. Vi mener ellers, at det er mere sportsligt at fange de flade med hænderne, men hvis der skal mad på bordet, er succesraten størst med kniven i hånden.

Vi var ikke kommet langt ud, før vi fik øje på den første hæderlige fisk. Så kniven kom frem. Et veltilrettelagt hug lige ved gællerne. Det var en fin ising, og den kom hurtigt i fangsnettet. Vi fortsatte ud på dybere vand og fik i alt otte gode fisk med hjem. Og så var der de tre-fire stykker, som vi ikke fik fat i. Fangsten bestod af isinger, skrubber, rødspætter og en enkelt pighvar. Dykkestedet er godt og varieret, og byder på afvekslende bund, der passer de forskellige arter fladfisk. Man kan derfor sagtens bruge en time i vandet. 

Som det ofte er tilfældet – især om sensommeren og efteråret – var der også denne dag uhyggeligt mange brandmænd i vandet. Vi gjorde alt for at beskytte de sårbare læber og kinder mod brandmændenes tentakler. Det gik godt de første tyve minutter, men så heller ikke længere – heldigvis forsvinder den sviende fornemmelse af sig selv i løbet af et par timer.

Ritualet efter et veloverstået dyk er at sidde i vandkanten på lavt vand og rense fiskene. Hovedet bliver skåret af og indvoldene trukket ud. Og så er det bare hjem og grille...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også