DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Profil  Profil
Dynamit Åge - Kattegats sidste pirat
Åge Jensen med tilnavnet Dynamit Åge. Det har han fået på grund af sin forkærlighed for at lade sprængstofferne gøre det grove arbejde under vandet.
1 af 1

Dynamit Åge

- Kattegats sidste pirat

Af Rasmus Sangild
I forbindelse med hævningen af den vidt omtalte Nazi-ubåd syd for Anholt i 1993 kunne man ikke undgå at lægge mærke til den lille, talende mand, der havde fundet hele herligheden. Åge Jensen kan lide at snakke, men ikke så meget om sig selv. Til gengæld giver han beredvilligt sin version af de farverige begivenheder.

Hele mit liv har jeg arbejdet på og ved havet. I begyndelsen var det havnearbejde, men siden hen mest dykning, fortæller Åge Jensen. Han har været med fra starten og siden sit første vragdyk i Vesterhavet, har hans liv været knyttet tæt til havet. 

– Vi var nogle kammerater, der tilfældigvis var på ferie oppe ved Bulbjerg, og i vores kikkert kunne vi se, at der var noget, der stak op. Vi fik at vide af nogle fiskere, at det var et vrag og så fik vi fat i en gummibåd og sejlede derud. Vi havde ingen dykkerudstyr med, men vi havde nogle briller og da vi svømmede ned på vraget, så vi pludselig kobber overalt. Det skar vi op og solgte og fik råd til dykkerudstyr. Vi plumrede bare af sted, og fik lidt ondt i armene. Vi dykkede i for lang tid selv på lavere dybder end 25 meter vand. Men der skete aldrig noget, så det var svært at se at det skulle være farligt, fortæller Åge.

Åge Jensen fik med tiden stablet en lille entreprise på benene med speciale i bjærgning af vraggods. Bedst kendt er han for al den ballade, der var omkring hævningen af ubåden U534 syd for Anholt i ’93, men han har aldrig gjort sit arbejde på en diskret måde. I dykkerkredse er han stadig kendt under navnet Dynamit Åge. 

– Det kostede penge at sejle rundt og når jeg så fandt en skibsskrue, så måtte den jo bare af, så vi havde til lidt mere petroleum. Det der med at sidde og save og file dernede, det gad jeg ikke. Den fik bare lige en klump sprængstof og så var det bare et drej. Så ligger de jo ikke i vejen, griner han.

– Vi fyldte jo bare godt på, så vi var helt sikre på, at der skete noget. Det rystede jo noget i kassen en gang i mellem der oppe, når den fik for meget. Sommetider kunne vi ikke finde det når vi kom ned igen. En gang skulle vi sprænge en stor skibsskrue, vi havde hævet. Den kunne ikke sælges, medmindre den kunne komme ned i sådan nogle 200 liters tromler ude ved jernhandleren. Vi vidste ikke hvad vi skulle gøre ved den, men så hejsede vi den ned på 10 meter vand. Hullet hvor skrueakslen sidder, fyldte vi op med krudt. Bagefter fandt vi ikke mere end 10 kilo af skruen. Den forsvandt som dug for solen og der var et kæmpe hul i havbunden, men så fandt vi da ud af, at sådan skulle det ikke gøres, husker han.

Gyldne ubådsdrømme

I mange år har man kunnet se en gråmalet svensk toldkrydser, der strejfer omkring på Kattegat som en hunulv i løbetid. Åge Jensen har, i de år han har færdedes på Kattegat, dykket på snart 500 vrag. Det tager tid og kræver, at man sejler rigtig mange sømil. Siden tresserne har han ledt efter vrag, men det var myten om en nazi-ubåd fyldt med guld på vej til Argentina ved krigens afslutning, der har holdt ham stædigt til ilden. Hver gang et nyt vrag er dukket op på skibets instrumenter, er tanken faldet på denne ubåd. 

– Man ved jo aldrig hvad man går ned til. Det er nyt og spændene hver gang og lige pludselig kan det være der står en eller anden skattekiste og glor dernede. 

...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også