DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Opstigningen foregår ofte med en elevator. Så kan dykkerne slappe af og lade overflademandskabet om, at passe deres dekompression.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Umbilical (“navlestrengen”), der forsyner dykkeren med luft (eller andre åndingsgasser), strøm til lys, varmt vand til dragten og kommunikation til og fra overfladen.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Fødderne stikkes i blystøvler. Det er vigtigt at være solidt plantet på bunden, så man kan håndtere det værktøj, som også er en stor del af uddannelsen.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Dykkerne får luft til regulatoren på Kirby Morgan-hjelmen fra overfladen, men de har også egen luftforsyning med, som der kan skiftes til i nødstilfælde.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Højtryksspuling er en typisk arbejdsopgave for en erhvervsdykker. Det foregår med blystøvler, hjelm og luft, varmt vand samt kommunikation fra overfladen.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Dykkerlokken sænkes ned fra klokkerummet, der befinder sig inden døre på platformen. Det føles som om man er om bord på et skib og bidrager til realismen.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Linn Røkenes, norsk 22 år: – Jeg ved at der er meget hårdt manuelt arbejde og krævende dykkerrutiner, men selvom jeg ofte er den eneste pige i et arbejdssjak, er jeg vant til jargonen.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Jan Ronald Wettergren, dansk/svensk, 38 år: – Jeg har tidligere arbejdet som pladesmed og teknisk tegner og jeg håber at kunne overføre nogle af disse kompetencer til dykningen.
Erhvervsdykker – drømmejob eller benhårdt arbejde?
Freddy Westerlund, svensk, 28 år: – Jeg undrer jeg mig over, at jeg ikke fik taget mig sammen til at dykke for mange år siden. Nu kan jeg ikke forestille mig, at det nogensinde bliver kedeligt at skulle hoppe i dragten og gå på arbejde.
1 af 12

Erhvervsdykker

– drømmejob eller benhårdt arbejde?

Tekst og foto: Lars Kirkedgaard
Det iskolde vand begynder langsomt at sive ind i min dragt og jeg mærker hvor hurtigt kroppen afkøles. Jeg rækker hånden ned og drejer på messingskruen til varmesystemet i dragten. Øjeblikkelig strømmer 35 grader varmt vand ned af nakken på mig. En fantastisk følelse af velvære breder sig. Sådan en varmtvandsdragt må jeg have anskaffet mig!

Mon ikke mange dykkere på et eller andet tidspunkt sagt til sig selv: Hvem der bare kunne leve af at dykke? For de fleste bliver det ved drømmen, men for et fåtal bliver drømmen til virkelighed. En af de muligheder, der findes for at leve af sin passion, er at blive erhvervsdykker. Men kan jobbet som erhvervsdykker virkelig forenes med glæden ved dykning, eller er det udfordringen og spændingen ved selve uddannelsen, der trækker mest? 

For at undersøge om dykkerdrømmene holder vand og se lidt på hvad et erhvervsdykkerkursus indeholder, har vi besøgt Norsk Yrkesdykkerskole i Oslo. Her er et antal elever fra hele Norden med vidt forskellig baggrund igang med at tage grunduddannelsen.

På pæle

Skolen er placeret lidt uden for Oslo. Den består af en 100 meter lang platform, som står på pæle på bunden. Opbygningen minder om en stabel byggeklodser, hvor hver klods repræsenterer et nyt arbejdsområde. I den ene ende er der værelser til elever på korterevarende kurser. De bliver afløst af lagerrum, administration og undervisningslokaler Allerlængst ude fylder dykkearbejdsstationerne, omklædning, og udstyrsrum samt trykkammeret resten. Selv en lille sauna har fundet sin plads ude for enden af platformen. Historien går på, at det var et hold finske kursister, som ikke kunne leve uden en sauna. De byggede den på én dag. Om de også drak vodka og kastede med knive, melder historien ikke noget om.

At selve skolen ligger ude i vandet er ret genialt. Eleverne har ikke langt til arbejdet og kan praktisk taget gå direkte fra teorilokalet og i vandet. Det gør undervisningen meget effektiv, og det er faktisk kun, når de skal lave øvelser i bassin, at de må begive sig ind på fastlandet og køre til svømmehallen.

NYD er et privatejet aktieselskab, men får statstilskud for de elever, som går på grunduddannelsen. Det koster dog stadig eleven en egenandel på 32.000 norske kroner at gennemføre kurset, men så har man også et stykke papir, der giver direkte adgang til mange jobmuligheder.

Hurtig kompetence

At man kan komme ind fra gaden og gå ud efter 16 uger på kursus og kalde sig erhvervsdykker er faktisk et interessant aspekt af uddannelsen. Det er ikke mange andre uddannelser, der på så kort tid er så kompetencegivende som en erhvervsdykkeruddannelse. 

Freddy Westerlund er 28 år og et af kursets svenske elever. 

– Jeg fik en skade i mit tidligere arbejdsliv, så jeg måtte omskoles, fortæller Freddy. Som erhvervsdykker fandt han, at han hurtigt kunne komme videre med at arbejde, og det er noget han værdsætter. 

– Jeg har altid været draget af vand, men jeg lærte først at dykke på skolen. I dag undrer jeg mig over, at jeg ikke fik taget mig sammen til at dykke for mange år siden. Nu kan jeg ikke forestille mig, at det nogensinde bliver kedeligt at skulle hoppe i dragten for at gå på arbejde. Nu vil jeg først ud og have noget erfaring, men hvis...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også