Fem pooløvelser

Som instruktør bliver jeg ofte frustreret over dykkere, der ikke er helt klar til at gennemgå den træning, de står overfor. Og det er ikke bare mig, det går ud over. Uforberedte dykkere holder også de andre kursister tilbage, da jeg er tvunget til at dedikere uforholdsmæssig lang tid på de svage og ikke kan give så meget input til dem, der har ulejliget sig med at være ordentligt forberedte.
Det er naturligvis forskelligt hvilke færdigheder, der er nødvendige på forskellige træningsniveauer. For et hvert kursus er der færdigheder, som allerede forventes at være på plads, og andre, der med en vis ret kan forventes finpudset eller lært fra bunden på selv kurset. Når alt komme til alt, er der ingen pointe i at tage et kursus, hvis det ikke indeholder noget nyt at lære.
Når det gælder teoridelen af et kursus, er svaret let: læs manualen fra cover til cover, inden teorilektionerne starter og lav også øvelserne og opgaverne i bogen. Når kurset starter for alvor, ved eleven hvilke områder, der volder vanskeligheder, og instruktøren kan koncentrere sig om de dele. Det er bedre end at spilde tid på at gennemgå al den information, der ligeså godt kunne have været læst i manualen.

1. Opdriftskontrol
Den vigtigste grundlæggende færdighed er opdriftskontrol. Selv dykkere, der tror, at de har gode opdriftsfærdigheder, er ofte for tunge og svømmer for at holde placeringen. I det øjeblik, de bliver distraherede af en øvelse, begynder de at synke. Det viser sig ofte i tom for luft-øvelser. På grundkurser trænes disse nødprocedurer siddende. Dykkerne svømmer mod hinanden og knæler så på bunden for at finde alternative luftkilder frem og forberede opstigningen.
Det er i orden på et grundkursus, men mange dyk finder sted ved en væg eller andre steder, hvor der er langt til bunden. Mange virkelige tom for luft-situationer opstår, når opstigningen allerede er startet. I begge tilfælde vil det gøre situationen værre, hvis nødproceduren starter med, at man først stiger ned.
Når jeg holder avancerede og tekniske dykkekurser, plejer jeg at gøre øvelserne mere realistiske. Efter at have introduceret øvelsen på bunden eller på en træningsplatform, flytter jeg den op i vandet med kun en line som reference. Det gælder for alle øvelser, ikke bare TFL-øvelser.
Begreber, der hele tiden dukker op i teknisk dykkertræning er task loading og tunnelsyn. En dykker, der kan håndtere en eller to opgaver på samme tid, bliver måske overbebyrdet, når der tilføjes en tredje udfordring. Dykkerens hjerne vil lede efter en udvej og den vil ofte fokusere på det, der lettest kan løses – og det sker tit på bekostning af håndteringen af mere alvorlige problemer. Det kan fx betyde, at hvis man udfører en TFL-øvelse på en væg, vil dykkerne være så fokuserede på selve øvelsen, at deres opdriftskontrol negligeres og de begynder at synke. Hemmeligheden ved at beherske opdriftskontrollen er at træne den i poolen sammen med andre...