Fotografering

►  Jeg ligger i overfladen under et stort klippeudhæng i en lavvandet naturlig pool med klart varmt vand. Vi er alene midt i junglen og rundt omkring os hører vi eksotiske lyde og fuglesang. Sikkerhedsproceduren inden dykket er netop afsluttet og vi vender tommelfingeren ned for derefter at glide ned under overfladen og videre ind gennem en lav åbning i klippen. Guidelinen fører os ned til et T-kryds og jeg sætter min personlige markørpil på linen inden vi drejer til venstre. Efter et stykke tid glider vi ind i en kæmpe grotte. Sigtbarheden er næsten uendelig, og vandet er så klart, at min lampe lyser smukke drypsten og formationer op langt væk på den anden side. Jeg signalerer, at vi skal stoppe, sætter en markørpil på linen og begynder at gøre kameraet klar til at tage billeder, mens mine dykkemakkere hjælper med at placere lyset. Nu begynder arbejdet og formålet med vores dyk.

En ny verden åbner sig
Da jeg besøgte Yucatan-halvøen i Mexico for første gang for tretten år siden, blev jeg ganske fascineret af de spektakulære undervandsmiljøer i området, og jeg havde med det samme lyst til at afprøve fotomulighederne. Det startede med “Cavern Diver” kursus i cenoter med krystalklart vand. Her var det relativt nemt at skabe effektive billeder ved at bruge dagslys, der skinner ind gennem huleåbninger og hulrum, og om nødvendigt supplere med lamper eller blitz. Faktisk rækker caverndykning langt, hvis man vil fotografere og få et glimt af hulemiljøerne.

Jeg var stadig nysgerrig efter, hvordan det så ud længere inde i hulerne bagved det skækindjagende skilt med Døden, der afskrækker dykkere uden huletræning. Jeg kunne ikke slippe tanken, men der skulle gå ti år, før jeg rejste tilbage til Tulum for at begynde min “Intro to cave” uddannelse. Efter lidt over en uges intensiv træning bestod jeg kurset, og jeg tilføjede et par dage med endnu et kursus kaldet "apprentice cave diver", der tillader begrænset navigation i hulesystemerne.

Nu åbnede en helt ny verden sig, og jeg havde en uge tilbage til at fotografere i forskellige huler i området. Udover mit kamera, med dobbeltblitz, havde jeg fire videolamper på hver 15.000 lumen med mig. Jeg så frem til fede billeder med store oplyste hulesale.

Udfordringer
Den første fotodag dykkede vi i en hule med lidt mindre korridorer og rum, kaldet Chan Hol. Her dykkede jeg sammen med min instruktør Kim Davidsson som også hjalp mig med lyssætning. Resultatet blev godt, og jeg var rigtig glad for billederne.

Dagen efter var jeg i hopla, og sammen med min guide Jakob tog jeg til en anden hule med helt andre karaktertræk. Her var kæmpe sale med masser af flotte dekorationer. Selvom hulen havde lyse vægge, var videolyset alt for svagt til at oplyse hele miljøet. Når vi forsøgte at oplyse en del af en hulesal, blev det ofte for ujævnt lys med "hot-spots" og for mørke områder andre steder. Jeg begyndte at indse, at det her med hulefotografering...