DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

I fuld narkose
1 af 1

I fuld narkose

Tekst: Søren Thomsen – Foto: Johnny Christensen

Luften føltes tyk som tjære og jeg forbandede min regulator langt væk. ”Den skulle kunne levere luft nok på dybden til en voksen mand, men det var sikkert kun til en eller anden italiensk fridykker, der kun brugte en halv liter luft i timen”, tænkte jeg. Mit hjerte hamrede hårdt, og sveden sad som perler på huden inde bag masken. Jeg var bange og ville gerne opad. Sådan var det åbenbart at have nitrogennarkose...

Jeg mente selv at jeg var ved at være en rimeligt erfaren dykker. Jeg var begyndt at dykke i 2001, og havde allerede haft kroppen under overfladen 115 gange. Jeg havde udført lave naturdyk, dybere vragdyk og i kraft af min divemasteruddannelse havde jeg også hjulpet til på en del grundkurser. Men jeg havde aldrig været dybere end 34 meter, og jeg ville gerne videre, for min interesse for teknisk dykning var allerede stor.
Jeg blev som uddannet gas-blender inviteret med til Kristiansand for at hjælpe til med flaskefyldning på et nitroxkursus. Det gav samtidig mulighed for at dykke lidt dybere. Jeg glædede mig som en gal. Jeg havde anskaffet en ponyflaske med regulatorsæt, og jeg brugte lang tid på at få det hele til at sidde perfekt. Desværre havde jeg ikke mulighed for at afprøve udstyret i vandet hjemmefra.
Vi var tre, der kendte hinanden, og vi havde de samme forventninger til turen, nemlig at få nogle fede dyk og samtidig udvide vores komfortzone. Og jeg kunne få mere rutine med min nye tørdragt. Jeg var med mine 115 dyk den mindst erfarne, så jeg havde øjne og ører åbne for alt, der kunne udvide min horisont. Jeg følte mig tryg, for jeg havde forberedt mig godt, og jeg var blandt gamle rotter.
Vi dykkede med stageflaske, så vi kunne øve accelereret dekompression.
Det første dyk gik fint og sigten var fantastisk. Vi dykkede alle tre omkring et skær, og vi havde en maksimal dybde på 29 meter. Vi trænede med stageflaskerne. Efter 49 minutter brød vi igen overfladen med et smil på læben. Jeg havde brugt lidt mere luft end forventet, men havde også måttet kæmpe lidt med stageflasken.

Som blommen i et æg Eftermiddagen gik med at fylde flasker og hjælpe til på kurset. Efter aftensmaden ville vi lave et skumringsdyk på Seattle. Alle så frem til det, fordi der var noget for enhver smag. Det var et godt vragdyk med rigelig dybde, og så blev det til og med et ”halvt” natdyk. Altså hele tre ting. Nu citerer jeg direkte fra min logbog: ”Skumringsdyk på dette kæmpevrag, kanondyk! Lysskæret fra de andre dykkere lignede en scene fra Star Wars”.
Vi gik ned ad linen til den laveste del af vraget på ca. 22 meter og fortsatte ned til 36 meter, hvor vraget knækker og man kan se bommen, der fortsætter videre ned til skorstenen. Vi lyste ned i de kolossale lastrum og så batteriet af trykflasker, og til sidst brugte vi lidt tid ved agterdelen. Jeg havde det yderst behageligt på 36 meter, og tænkte, at mine forberedelser havde båret frugt. Jeg var meget opmærksom på nitrogennarkose, men havde ikke den mindste fornemmelse af ubehag, svimmelhed, lykkefølelse, angst eller andet. Jeg havde det bare som blommen i et æg. Efter dykket gik snakken ivrigt og luften var mættet med tilfredshed. Jeg nærmest svævede på en sky, for alt var bare gået godt og det havde været det bedste dyk på Seattle hidtil.

Mandsopdækning Den næste dag skulle vi først...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også