Galapagos

Jeg klamrer mig til lavaklippen, så knoerne på min venstre hånd begynder at blive hvide. Min regulator ryster i munden, og en tæt sky af kreolerfisk omslutter mig. Jeg blafrer som et flag i den stride strøm. Myriader af de lyserøde fisk blokerer mit synsfelt og gør det svært for mig at se paraden af passerende hammerhajer langs skråningen. Min begejstring stiger, da en stime ørnerokker cruiser tæt forbi, hvilket får kreolerfiskene til at spredes, så jeg pludselig kan se klart. Kameraet flaprer i strømmen, og mine arme skriger af mælkesyre på grund af vægten. Jeg kigger ned og får øje på to gabende muræner mellem mine ben – de er tilsyneladende lige så overraskede over ørnerokkernes show, som jeg er over, at se dem betragte det. 

The Landslide er det mest berømte dykkested omkring Wolf Island i Galápagosøgruppen, og det har fortjent sit gode rygte. Vi dykkede der adskillige gange, og vi startede altid på en plet af hvidt sand, der forledte mig til at tænke, at forholdene var lette og strømmen var svag. Men denne fornemmelse af fred og ro varede dog ikke længe. Forholdene skiftede hurtigt, når vi dykkede ned langs skråningen med grusbund og spredte klippestykker. Det varede ikke længe før jeg fløj af sted som en drage langs revet eller holdt fast i en klippe, lige indtil mit manometer fortalte mig, at det var på tide at stige op. Så snart vi steg op fra klipperne, blev det mere afslappet, og vi flød af sted ud i det store blå. Men i tidsrummet mellem det hvide sand og den afslappende afslutning, oplevede vi så meget action, at vi hver gang, vi kom op og sagde til hinanden: En gang til!

Nydelser mod nord

De bedste dyk i Galápagos finder man rundt om de to små øer, Wolf og Darwin, længst mod nord. Det er her, du oplever den eventyrlige dykning, som øerne er så berømte for. Stimer af hammerhajer og ørnerokker nyder de varme strømme. Solide Galápagoshajer patruljerer revets yderkanter, mens slanke og elegante silkehajer lusker omkring i det blå. Havskildpadderne er talrige, især de grønne varianter. Men du ser sandsynligvis også karetteskildpadder hist og her. Det er opmuntrende at se, at også havskildpadderne sommetider er nødt til at kæmpe lidt i strømmen.

Antallet af fisk omkring de nordlige øer blokerer ofte for sollyset, så det slet ikke trænger gennem. De små fisk drøner rundt i sværme omkring revet, og stimer af bonito-tun leger fartleg med jackfish ude i det blå. Trevaller, tun og barracuda optræder i utrolige antal. Det er en dejlig oplevelse, at være omgivet af sådan en enorm biomasse og kunne svømme rundt inde i den. Nu har jeg endelig fået opfyldt mine barndomsdrømme om Galápagos og oplevet et hav, der er lige så rigt som Bill Gates. Det hele var lige dér foran min maske – det ventede bare på mig. Og hvert øjeblik var magisk. Som prikken over i’et blev vi ofte eskorteret af en fastboende gruppe delfiner, når vi bevægede os i gummibåd til og fra...