Glyse

Har du dykket i danske farvande, har du med stor sandsynlighed set en glyse. Den er nemlig meget almindelig, men den er dårligt kendt af de fleste. Glysen er en lille og uanselig torskefisk, som bliver op til 30 cm lang. Sydpå findes den langs hele Europas Atlanterhavskyst og i store dele af Middelhavet. Udbredelsesgrænsen nordpå går lidt nord for Trondheim. I Danmark er den almindelig i Skagerrak og det nordlige Kattegat, og den optræder lejlighedsvis ned i Øresund. Enkelte eksemplarer er endog truffet i Østersøen. Glysen svømmer ofte i små stimer over klipper og sten samt over sand- og mudderbund. Den holder helst til tæt ved bunden på mellem 10 og 400 meters dybde, men kan også træffes længere oppe i åbent vand.

Et godt kendetegn for glysen er dens store øjne. Den minder dog meget om sine nære slægtninge, skægtorsken og sperlingen. Skægtorsken er relativt sjælden i vore farvande, men den er derimod almindelig ved de Britiske Øer. Til forskel fra glysen har den oftest brede mørke tværbånd. Den er desuden højere i kroppen. Glysens gatåbning er placeret svarende til bagkanten af den forreste rygfinne, mens skægtorsken har sin gatåbning foran bagkanten af forreste rygfinne. Sperlingen er mere langstrakt end glysen, og den har underbid, mens glysen og skægtorsken har overbid. I Danmark er glysen den absolut almindeligste af de tre på dykbare dybder. Sperlingen er dog den mest talrige, men den lever som regel for dybt til, at man møder den ved normal fritidsdykning.

Glysens føde udgøres frem for alt af bundlevende smådyr som diverse krebsdyr og bløddyr. Ældre individer tager også en hel del småfisk. Glysen er selv en vigtig føderessource for større rovfisk, fx torsk.
Legen foregår frit i vandet på 50 til 100 meters dybde fra marts til juni, når vandtemperaturen overstiger 8 grader. Æggene er pelagiske. Det vil sige, at de svæver frit i vandet. Når yngelen klækker, lever den frit svævende, men ved 10 til 12 millimeters længde søger den ned til bunden. Hannerne kan blive kønsmodne allerede ved etårsalderen, mens hunnerne normalt ikke bliver det, før de er to år gamle. Den maksimale levealder menes at være fem år.
Da glysen er for lille, anvendes den normalt ikke som spisefisk. Den er dog almindelig som bifangst ved fiskeri med trawl og forarbejdes til fiskemel.