Grebbestad

Allerede da jeg ser navnet på dykkebåden Iron Maiden ved jeg, at det vil blive en god weekend! Som gammel headbanger ved jeg, at Maiden altid leverer varen, og jeg har derfor høje forventninger. Vi laster hurtigt båden med vores dykke- og kameraudstyr og tøffer lidt senere derudaf i ro og mag til dagens første dyk. Vinden er ganske svag, hvilket gør udbuddet af steder at dykke på relativt stort. Skipperen Pelle fortæller, at det tager cirka fyrre minutter ud til dykkestedet, så der er godt med tid til at forberede udstyret inden dykket. Pelle har arbejdet med dykningen i Grebbestad i mere end tyve år og kender derfor skærgården som sin egen bukselomme. Han siger, at det ikke er usædvanligt at se sæler på vejen ud eller på vej hjem fra dykkene. Vi må se om det bliver i dag. Nogle enkelte gange har man oven i købet set marsvin svømme et stykke fra båden, siger Pelle videre. Jeg kniber øjnene sammen og spejder ud mod skærene for at se om der er sæler, men det ser det ikke ud til. Måske har vi bedre held på vejen hjem?

Skottarna
Dagens første dyk bliver Skottarna. Pelle tegner et kort over dykkestedet og fortæller hvad vi kan forvente at se. Efter briefingen bliver der så meget tumult som der kun kan blive, når ti dykkesultne dykkere vil i vandet samtidigt. Dykketid og dybde meddeles til Pelle og derefter hopper vi hurtigt i vandet som det første makkerpar. Efter ok-tegnet i overfladen tømmer vi vestene og lader det grønne salte vand omslutte os. Efter et lille springlag ved otte meter, klarer vandet op og der bliver rigtigt god sigt. En lys, svagt skrånende bund med skalgrus og klipper er hvad vi møder her. Vi svømmer dybere. Klipperne prydes af spredte kolonier af dødningehånd og søpunge. Et sted ved 20 meter, ser vi bægerkoraller i ganske stor mængde. Her og der støder vi desuden på en del maskeringskrabber, som løber omkring på klipperne og de obligatoriske kutlinger titter frem fra sprækkerne. Sigten bliver dårligere og lyset svagere, da vi når maksimumdybden 35 meter. Vi bruger nogle minutter her, men beslutter derefter at svømme lidt lavere. Oppe ved 18 meter passerer vi på en klippevæg med ekstra frodig vækst af dødningehænder. En søsol lyser smukt rødt op fra klippen. Det grønne klare vand indrammer perfekt det hele og skaber en meget tiltalende stemning. Her tager vi os tid og stopper op for at fotografere lidt.
Da vi bagefter langsomt svømmer videre støder vi direkte på en statelig stenbider, som ligger og vogter sine æg. Stenbideren vifter frisk, iltholdigt vand hen over dens ganske store rognklump. Den vil ofre alt for at give sit afkom så gode chancer som muligt for at overleve. Efter næsten 70 minutter ligger vi igen i overfladen og venter på at blive opsamlet af båden. Solen er brudt i gennem skydækket og stråler nu med fuld kraft ned på os. Indtil nu er weekendens forventninger indfriet også i den grad!
Picnic
Da alle makkerpar er samlet op, går det videre til en...