Hajleksikon: Tigerhaj
– Galeocerdo cuvier
Tigerhajen er sammen med oceanhajen Carcharhinus longimanus, tyrehajen Carcharhinus leucas og hvidhajen Carcharodon carcharias en af de potentielt farlige hajer. Den kan udgøre en trussel mod mennesker og bør holdes under opsigt. Men behandler du dem med respekt og forsigtighed, kan du godt være i deres nærhed.
Tigerhajen er ganske almindelig både i kystnære områder og ude til havs i varme tempererede og tropiske egne. Denne haj kan svømme ned til en dybde på mindst 140 meter. Hajen synes at foretrække uklare områder nær kyster. Den kan findes nær ved estuarier (flodudmundinger), laguner og korlarev ved atoller. Tigerhajen forekommer oftest omkring oceaniske øer i troperne – fx Hawaii i Stillehavet.
Migrationer over lange oceaniske stræk forekommer. Vi ser den oftest omkring oceaniske øer eller ved kontinentalvæggens afgrunde. På Hawaii har forskning vist, at tigerhajen dækker et område på ca. 100 kvadratkilometer regelmæssigt.
Tigerhajen er nataktiv og bruger det meste af dagen på dybt vand. I skumringstimen kommer den meget nær ved land og kan svømme i en meter dybt vand for at komme ind laguner, estuarier eller lignende. Yngre og mindre individer ses ofte på lavt vand i dagtimerne. Det er også de unge individer, der har givet tigerhajen dens navn. De uudvoksede ungdommelige tigerhajer har rande ned langs ryggen og på oversiden, som forsvinder, når hajerne vokser sig store og bliver voksne.
Unikt for denne revhaj er deres ovovivipari (æg klækkes i livmoderen) – den er den eneste haj i denne familie, der er ovovivipar og den føder 10-82 unger pr. gang, hvilket er vældig mange. Antallet varierer alt efter hunnens alder og størrelse. Ungerne er ved fødslen 51-76 cm lange. Graviditeten varer som regel noget over et år og hunnen føder sine unger om foråret eller om sommeren. Som regel sker parringen om foråret. Kønsmodenhed opnås efter fire-seks år og maksimal levealder er 12 år. Hanner bliver kønsmodne ved 2,3-2,9 meters længde og hunner ved 2,5-3,5 meters længde.
Tigerhajers føde er ekstremt varieret og kan bestå af en stor mængde byttedyr. Deres store udbredelse har medført en opportunistisk tilpasning til potentielle fødekilder, som følge deraf kan tigerhajen være en farlig haj for mennesket, da den gerne undersøger nye potentielle føderessourcer. Tigerhajen er dog ikke en menneskeædende haj, men bør holdes under opsigt på linje med et hvilket som helst andet stort rovdyr.
Tigerhajens diæt består af meget forskelligt, men først og fremmest af døde hvaler. Andre levende marine dagdyr som sæler, søløver, delfiner og marsvin jages ofte af tigerhajen. Havskildpadder kan være en vigtig del af føden for denne haj ikke mindst i visse dele af dens udbredelsesområde. En række forskellige fisk indgår i føden, bl.a. savhaj, havengel, hammerhaj, pilrokke, ørnerokke og et flertal af benfisk. Søfugle i form af albatrosser og sikkert også andre arter kan forekomme som føde. Havleguaner ved Galapagos og blæksprutter indgår også i diæten. Tigerhajen har tendens til at sluge en mængde forskellige kuriositeter og går under navnet havets skraldemand. Den kan til og med nå en utrolig længde på over ni meter, men det er svært helt at bekræfte. Tigerhajer over fem meter eller omkring denne længde er usædvanlige...
