DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
Helikopterperspektiv – når nøden er størst, er hjælpen nærmest
Den danske redningstjeneste nyder respekt fra sine udenlandske kolleger for sit arbejde, og kommer som regel hjem fra Nordiske redningstjenestetræf som suveræn vinder af de Search and Rescue- konkurrencer, der bliver afholdt.
Helikopterperspektiv – når nøden er størst, er hjælpen nærmest
Cecilia Vanman er Assistant Instructor og Lifesaver fra BSAC, British Sub Aqua Club. Hun er PADI Divemaster og TDI Advanced Nitrox Diver. Desuden er Cecilia hvalbiolog og kan lide at fridykke og skrive freelanceartikler om sine oplevelser på havet.
Helikopterperspektiv – når nøden er størst, er hjælpen nærmest
Piloterne Søren og Jørn på vej tilbage til basen efter en flyvning med en af de nye redningshelikoptere.
Helikopterperspektiv – når nøden er størst, er hjælpen nærmest
Alt bliver tjekket før, under og efter en flyvning med de nye helikoptere. Med Jørgen under rotorbladene får man et godt indtryk af EH 101’erens størrelse.
Helikopterperspektiv – når nøden er størst, er hjælpen nærmest
‘The Grand Old Dame’, Sikorsky Sea King- helikopteren, som først fløj for Eskadrille 722 i 1965. Inden et kamera blev installeret underst på snuden, kunne den lande på vand.
Helikopterperspektiv – når nøden er størst, er hjælpen nærmest
EH 101  Fabrik Agusta Westland Helicopters Ltd., Yeovil, England Type Rednings- og transporthelikopter Rotordiameter 18,59 meter Fuld vægt 15.600 kilo Motorer 3 stk. 2.270 shp Rolls-Royce Turbomeca RTM 322 Mk.250 Tophastighed 309 km/t Længde (inkl. rotor): 20,8 m Nyttelast 5.000 kg last Samlet højde 6,6 meter Rækkevidde 1.129 km Tomvægt 10.600 kg Maksimal højde 4.575 meter Maksimalt antal passagerer 30 Aktionsradius 415 km (med 15 mand) Kabinestørrelse 27 m³

Helikopterperspektiv

– når nøden er størst, er hjælpen nærmest

Tekst Cecilia Vanman Foto Robin Maddock
Når vi dykker, svømmer eller sejler i de danske farvande, kommer vi som regel hjem med gode oplevelser i bagagen. Men skulle uheldet være ude, kan du regne med én ting: folkene i den danske helikopterredningstjeneste vil gøre alt for at få dig sikkert hjem. Vi har besøgt Eskadrille 722 for at få et blik bag facaden i et usædvanligt job.

Vi har lige haft weekendens sidste vragdyk og på vej tilbage i zodiac’en varmer vi os med suppe, tilfredse efter en god oplevelse. Vejret har opført sig eksemplarisk i flere dage, men nu trækker mørke skyer sig sammen i horisonten, og det er på tide at komme i havn. På vejen hjem er de to gange 90 hestes motorer godt oppe at ringe, da Mary råber højt for at overdøve larmen – hun har fået øje på en lille motorbåd. Den ligger usædvanligt lavt i vandet, og passagererne fægter vildt med armene for at få vores opmærksomhed. Vi sætter kurs mod dem øjeblikkeligt, men på vej derhen synker deres båd for øjnene af os.
Da vi når dem, ser vi fire voksne og to børn kæmpe febrilsk i strømmen for at holde fast på hinanden. De er iklædt let tøj, der egner sig bedre til en strøgtur end en dag på vandet i marts måned og kun børnene har redningsvest på. Vi får dem alle om bord. Vi kommer i læ af vinden og vi giver dem, hvad der er tilbage af suppe i termoflaskerne. En af de to kvinder er tydeligvis gravid, og tiden i det kolde vand har taget hårdt på hende. Hun skal til et hospital i en fart. Til alt held har ejeren af speedbåden nået at lave et nødopkald over radioen, før den sank, og inden længe dukker redningshelikopteren op...

Zulu?
Ugen efter modtog min dykkerklub et brev fra den forulykkede familie med gode nyheder. Takket være helikopterholdet fik kvinden professionel hjælp i tide så hendes graviditet ikke kom i fare.
Oplevelsen fik virkelig tankerne i gang hos mig. Det er ret lidt vi egentlig ved om menneskene og anstrengelserne bag den slags redningsarbejde. Med en dansk helikopterredningstjeneste i verdensformat, var det kun naturligt at arrangere et møde for at finde ud af mere om dem.
– I orden, vi mødes kl. 8.00 Zulu ved indgangen. Øh, Zulu?. Nu er jeg da for alvor faldet af slangvognen, tænker jeg. Det lidt mærkelige sprog tilhører overkonstabel Jørgen Blach. Han er redningssvømmer og flymekaniker i Flyvevåbnets Helikopterredningstjeneste. Han undskylder brugen af flyveterminologi og forklarer, at Zulu-tid er Greenwich Mean Time, brugt internationalt i alle flyveplaner, vejrrapporter og i trafikkontrol for at undgå forvirring om lokal tid, når man krydser tidszoner. Så vi skal altså mødes kl. 9 i almindelig mennesketid, forstår jeg på det hele.
Jørgen og jeg er i gang med at planlægge mit besøg på hans arbejdsplads og under samtalen får jeg hurtigt fornemmelsen af, at han er vild med sit job. Faktisk så vild med det, at det nummer, jeg har ringet til ham på, indeholder hans eskadrillenavn: 722. Jeg lægger på med den konstatering, at manden simpelthen lever for sit arbejde, og at han er stolt af det, rigtig stolt. Men det har han også grund til at være. For når vi andre farer ud og dykker, svømmer eller sejler vores både rundt i de danske farvande på mere eller mindre amatøragtig maner, er det Jørgen og hans kolleger, som finder og henter os, hvis uheldet virkelig er ude. Jeg...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser