DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Dom Lee Zaax sammen med holdet fra Paralenz.
Dom Lee Zaax sammen med holdet fra Paralenz.
DIVE 2017 Newcomer Of the Year Award
Paralenz blev anerkendt af messearrangørerne og tildelt DIVE 2017 Newcomer Of the Year Award.
WALRUS D08
Den nyeste dykkerlygte fra XTAR – WALRUS D08.
Aggressor Fleet
Aggressor Fleet
Dom Lee Zaax på besøg i Caymanøernes stand.
Dom Lee Zaax på besøg i Caymanøernes stand.
Mares og SSI delte stand på messen.
Mares og SSI delte stand på messen.
Pindito Liveaboard
Pindito Liveaboard.
Perdix AI
Perdix AI er den nyeste dykkercomputer fra Shearwater Research.
Lito
Lito fra Philippines Department of Tourism tilbyder mig et stort glas Don Papa rom.
XDeep
Jeg møder Ega Frommenwiler fra Pindito Liveaboard i XDeep's stand.
Mares Quad
Quad er den nyeste dykkercomputer fra Mares.
Santi
Santi's stand på messen.
Standen hos Shearwater Research.
Standen hos Shearwater Research.
Ladies First
Ladies First er den nyeste produktlinje fra Santi til kvinder.
Kinesiske XTAR
Kinesiske XTAR producerer kraftige dykkerlygter.
Indgang til messen
Indgang til messen.
Aggressor Fleet og DYK Dom
Kaptajn Gebhardt fra Aggressor Fleet og DYK journalist Dom Lee Zaax.
1 af 17

På dykkermesse i Birmingham

Englands største dykkermese

Dom Lee Zaax
Det er godt en uge siden, at jeg igen gik rundt på dykkermessen i Birmingham, DIVE 2017 – det største mødested for dykkere i England på the National Exhibition Center i Birmingham. Messen tiltrak mange gæster, ikke blot fra England, men hele verden og som sædvanlig et stort antal UV-fotografer, udstyrsproducenter, dykkerorganisationer og rejsebureauer og mange flere.

Kort efter at jeg træder ind i messehallen kan jeg mærke begejstringen idet jeg ser, at endnu engang har messen tiltrukket et godt udvalg af udstillere. Med et lille smil på læben finder jeg vej til Mares’s og SSI’s stand for at møde Mr. Dusan Runjaic, der er salgs- og- marketingdirektør for Mares. Vi får os en god snak om dykkerindustrien og hvilke udfordringer han ser i markedet. Vores snak kommer ind på, hvordan Mares støtter det at skabe nye dykkere og samtidig fastholde de eksisterende dykkeres interesse for sporten. Mares har produceret udstyr siden 1949 og fortsat stræber efter at skabe det bedste design. Mr. Dusan fortæller, at Mares forbereder sig på deres 70 års jubilæum og at der næste år er stort fokus på regulatorer til åbne systemer lavet til brug under de hårdeste forhold – vi kan helt sikkert forvente at en ny ekstrem model kommer på markedet snart. Jeg er også nysgerrig på deres nyeste computer Quad og deres planer om at frigive fem nye modeller af dykkercomputere, som er et andet fokusområde hos Mares.

Shearwater Research har udstillet det sidste skud på stammen i Shearwater familien; Perdix AI. Dykkercomputeren, der kom på markedet sidste år, har alle de samme funktioner som Perdix, men Perdix AI har en større og mere letlæselig skærm, der tydeligt viser flasketryk og GTR (gas time remaining/ resterende luftforbrug). Perdix AI tilkobles op til to transmittere, hvilket dykkeren mulighed for at overvåge to flasker, f.eks til brug ved sidemount.

Danmark er repræsenteret på messen af Paralenz, der producerer det første undervands actionkamera, lavet af dykkere til dykkere! Nye unikke funktioner og et robust og slidstærkt design gør Paralenz Dive Camera til et favoritvalg blandt både begyndere og eksperter i alle dykkerkategorier fra kommercielle dykkere, tekniske dykkere til den lejlighedsvise feriedykker. Trods at deres stand var fuldstændig proppet med mennesker, lykkedes det mig, at få en snak med Jacob om deres nyeste udvikling og fremtidige planer. Det er bestemt fortjent, at Paralenz bliver anerkendt af messearrangørerne og tildeles DIVE 2017 Newcomer Of the Year Award. Godt klaret! Vi har fået lovning på at få tilsendt et kamera til kontoret, som vi kan afprøve det på egen hånd. Glæd jer til at vi i nær fremtid bringer en anmeldelse af Paralenz Dive Camera.

Mit næste stop bliver ved Aggressor Fleet og Kaptajn Gebhardt, der med en altid dosis smitsom spænding, beretter om hvad der sker af nyt hos Aggressor Fleet og om deres destinationer for 2018, jeg forlader standen med den nyeste 2018-udgave af ”Cruise News”, der er spækket med interessant læsning om destinationer og dykning.

Jeg går videre og tilslutter mig en strøm af besøgende, der fører mig til en meget travl stand hos et velkendt mærke indenfor tørdragter...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også